Når du vil kende dine rettigheder på jobbet
Elever er altid omfattet af overenskomst
- Husk at du som elev altid er omfattet af de overenskomster, der gælder inden for det område, du arbejder. Det gælder uanset, om din arbejdsgiver er omfattet af en overenskomst eller ej.
- Det vil sige, at du som elev altid har ret til samme rammer for løn, ferie, pension og så videre, som alle andre i den overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.
- Kontakt din lokale HK-afdeling, hvis du er i tvivl om, hvilken overenskomst, der gælder for dig.
- Find en oversigt over de forskellige HK-overenskomster her
- Hvis din arbejdsgiver ikke overholder de rettigheder, overenskomsten sikrer dig, så kan du som elev altid få gratis juridisk bistand i HK. Se her hvordan.
Gode råd til fritidsjobbere:
- Det er en god idé at tjekke, at du får den løn, du har ret til. Du kan se vejledende lønsatser på: Jobpatruljens hjemmeside
- Der er helt klare regler for, hvor meget du må arbejde, alt efter hvor gammel du er, om du går i skole og hvilket slags job, du har. Du kan finde reglerne på HK Ungdoms hjemmeside
- Du har ret til at stille krav til arbejdsmiljøet, så du får en ordentlig oplæring, og så du får det sikkerhedsudstyr og arbejdstøj, du har brug for. Der er også regler for, hvor meget, du må løfte, og hvilke maskiner, du må håndtere. Se om din arbejdsgiver behandler dig godt nok på: HK Ungdoms hjemmeside
- Sørg for at få en skriftlig aftale med din arbejdsgiver om dit job, så der er styr på, hvad der er din pligt og ret på jobbet. Hvis du bliver fyret, skal du også sørge for at få det på skrift.
- Læs meget mere på HK Ungdoms hjemmeside
- Eller ved at tjekke din lokale HK-afdelings hjemmeside. Her kan du for eksempel tjekke HK Djursland Kronjyllands hjemmeside ved at følge dette link
Ferie og feriepenge
- Selv om du kun arbejder i et fritidsjob, har du ret til fem ugers ferie, og 12,5 procent af din løn i feriepenge.
- PÃ¥ HK’s hjemmeside kan du fÃ¥ hjælp til, hvordan du skal beregne dine feriepenge.
- Du kan se, hvordan dine rettigheder til ferie er ved at klikke her
Sygdom
- Hvis du er syg, skal du så hurtigt som muligt melde til din arbejdsgiver, at du ikke kan komme på arbejde. Sørg for at det er din chef eller en anden overordnet, der får beskeden. Det er ikke nok, du siger det til en kollega.
- Selv om du kun har et fritidsjob, kan du godt have ret til at få sygedagpenge eller løn under sygdom. Snyd ikke dig selv. Tjek det her.
- Hvis du kommer til skade på jobbet, skal din arbejdsgiver melde det til Arbejdstilsynet. Læs mere her
Hvis du bliver sagt op, skal du
- Sørge for at få din opsigelse skriftligt med en begrundelse for fyringen
- Hvis du mener, du er blevet uretfærdigt behandlet, skal du kontakte din fagforening
- Sørge for at få den løn og de feriepenge, du har til gode
- Du kan se mere på HK Ungdoms hjemmeside eller ringe til Jobpatruljens Hotline 80 24 10 10
- Tjek regler for opsigelsesvarsler her
Du kan altid få hjælp
- Hvis du er i tvivl om noget i forhold til dine rettigheder på dit fritidsjob, kan du altid få hjælp hos HK.
- Du kan kontakte din lokale HK-afdeling.
- For eksempel har HK Djursland Kronjylland altid åbent, hvis du vil vide, hvor meget kaffe du bør brygge som elev, eller hvor meget, du har fortjent i løn. Se mere her.

