Sitet bliver desværre ikke længere opdateret, men du er velkommen til at klikke dig rundt i de forskellige debatindlæg og se, hvordan de unge, HK har været i kontakt med, har diskuteret om deres uddannelses- arbejds og fritidsliv.

Krisen er krøbet ind i de private hjem. Især blandt de unge. Det viser en ny undersøgelse, Capacent Epinion har lavet for HK. Her oplever 19 procent af HK’erne under 30, at det er blevet sværere at få råd til husleje, og 22 procent af de unge oplever, at det er vanskeligere at få råd til faste udgifter.

• Mærker du også krisen?
• Hvis ja, hvordan?
• Klik på “kommentarer” herunder og fortæl om, hvordan krisen påvirker din hverdag!

Der er stor mangel på praktikpladser herhjemme. Men samtidig står flere tyske virksomheder med ubesatte praktikpladser, fordi der mangler danske elever, der tager et praktikophold i udlandet.

- Vi har fået nogle gode tyske praktikpladser ind, men der er ikke elever nok til, at alle pladser kan besættes. En butik i Nordtyskland har fx uopfordret spurgt efter to elever, men jeg må ringe til dem og sige, at vi desværre ikke har fundet nogen til dem. Det er ærgerligt, at de pladser ikke bliver udnyttet, når der er så stor mangel herhjemme, siger Laurids Jürgensen, projektleder i PIU-sekretariatet i Silkeborg, til Nyhedsmagasinet HK.

- Det er drønærgeligt, at der er tomme elevpladser i udlandet, fordi eleverne simpelthen ikke er godt nok informeret om muligheden - særligt i disse tider, hvor der er stor mangel på pladser herhjemme. Skolernes ledelse har et ansvar for at få indarbejdet muligheden for praktik i udlandet som en fast del af skolens praksis, siger Karin Bancsi, næstformand i HK

• Hvorfor tager så få unge til udlandet i praktik?
• Mangler der informationer om muligheden for at tage til udlandet?
• Er det for usikkert? Eller er der en helt tredje grund?
• Klik på kommentarer herunder og del din mening

I de senere år, har vi i Danmark stiftet bekendtskab med de såkaldte vanvidsbilister. Vanvidsbilister er mennesker der uden respekt for andre bruger deres bil som et “legetøj” i trafikken. Det drejer sig om kørsel i meget høj fart både på motor/landevej og gennem indre by - generelt ingen hensynstagen for andre i trafikken. Dette har desværre resulteret i flere ulykker hvor mange er dem er med dødeligt udfald.

I 2005 udvidede Foltetingent politiets muligheder for at konfiskere vanvidsbilisternes køretøjer. Politiet tager dog sjældent denne mulighed i brug, da der kan være tvivl om det er “en grov færdselslovovertrædelse”. Kan dette være rigtigt??

Der går næsten ikke en uge uden vi hører om en af disse skrækkelige tilfælde, hvor en vanvidsbilist har været skyld i et eller flere dødstilfælde. Hvad får disse bilister til at tro det er okay med denne opførsel?

I mange af tilfældene er det unge mennesker der er føreren. Kan grunden til dette være, at unge tror, at de er uovervindelige i trafikken og livet?? Tænker de ikke på de konsekvenser denne opførsel medfører, både for dem selv, men i høj grad også de familier de rammer??

Selv om HK mener, det bedste er, at man kommer i praktik på en virkelig arbejdsplads, men hvis det ikke kan lade sig gøre, mener HK, skolepraktik er en rigtig god løsning. Så længe den bliver gjort så virkelighedsnær som muligt.

• Men hvad mener du?
• Hvordan mener du, man kan sikre, at alle får en praktikplads?
• Hvem skal tage ansvar? Politikerne, arbejdspladserne, skolerne, eleverne?
• Klik på “kommentar” og kom med dit forslag!

En ny politisk aftale om en praktikpladspakke er indgået mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Pakken skal skaffe flere praktikpladser, da der jo siden finanskrisen udbrud har været en stor nedgang i antallet af praktikpladser.

Aftalen bygger på, at alle virksomheder, der tager elever, skal have et tilskud på 16.000 kr pr. elev. Aftalen nævner ikke et ord om en udvidelse af skolepraktikken. Det mener HK er for dårligt - men hvad mener du??

Er den nye aftale helt fin?
Skal der andre ting til for at skaffe flere pladser?
Er skolepraktik svaret?

Du kan læse mere om den nye aftale her

Oprindelig hed den “ekstraordinær, almindelig bededag”, men i dag kender vi den kun som Store Bededag. Dagen, der blev lovfæstet ved en kongelig forordning i 1686, blev indført af Biskop Hans Bagger fra Roskilde. I løbet af sine to første år som biskop, fik han indført hele tre faste - og bededage, men det er altså kun den ene, vi har den dag i dag. Siden 1686 har dagen været på kalenderen fjerde fredag efter påske.

Et falsk rygte: I dag er Store Bededag først og fremmest kendt som en fridag for hele familien. Rygtet siger, at det er Christian den syvendes livlæge Struense, der har indført bededagen, men det er ikke rigtigt. Dagen fandtes længe før Struenses tid. Men grunden til at han ofte i eftertiden får æren for Bededagen  kan skyldes, at det var én af de helligdage, der overlevede den store helligdagsreform af 20. oktober 1770. Forordningen afskaffede halvdelen af årets dengang 22 helligdage. Det var Struense, der var “arkitekten” bag planen, som afskaffede blandt andet Helligtrekongersdag, 3. juledag, Kyndelmissedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag som officielle helligdage. Herefter skulle dagene ikke længere være fridage, men bruges til arbejde.

Ingen frisk brød. Men i tiden inden denne forordning, var det forbudt at arbejde. Det betød for bagerne, at de ikke kunne levere friskbagt brød på bededagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne spise og oventuelt varme dagen efter. Heraf følger altså den skik, som de fleste danskere stadig kender: Man spiser varme hveder aftenen inden Store Bededag. Skikken kan dokumenteres i midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre.

Kendte du historien bag Store Bededag?

Hvad betyder Store Bededag for dig og din familie? - Er det bare en god anledning til en fridag eller er der en større mening med dagen?

Erhvervsuddannelserne vil blive klart bedre, hvis der er gode relationer mellem elever, skoler og erhvervslivet. Det mener HK, fordi uddannelserne blandt andet så hele tiden vil passe til det, man efterspørger i virkeligheden.

• Hvad mener du?
• Hvordan kan man få en bedre dialog mellem elever, skoler og erhvervsliv?
• Hvordan undgår man mismatch mellem samfundets behov og unges uddannelsesvalg?
• Og hvordan sikrer man at uddannelserne altid er gearet til netop det, erhvervslivet efterspørger?
• Og hvordan sikrer man samtidig, at erhvervslivet er åbne over for det nye, de unge kommer med fra uddannelsen?
• Klik på ”kommentarer” herunder og skynd dig at skrive dine helt egne forslag til HK!

• Vi vil gerne skrive en artikel om, hvordan det er at gå fra et studieliv på handelsskolen til et job - enten en elevplads eller et job, når du er færdig.
• Vi vil gerne høre, hvad det er, man er bange for, før man starter?
• Hvad er anderledes end ved at gå i skole - godt/skidt?
• Hvad er udfordringerne ved at starte i job, og hvordan tacklede du dem?
• Er det svært at holde frokostpause med nogen, der måske er meget ældre end en selv? Etc.

Hvis du selv eller en af dine kammerater kunne have lyst til at fortælle om sit første job, så ring eller smid mig en mail.

Med venlig hilsen
Pernille Urth
Journalist
HK/ Danmark
Direkte tlf.: 33 30 49 58
Mail: 44pur@hk.dk