8 ud af 10 unge får i dag en ungdomsuddannelse. Det er det laveste niveau i 15 år. Det skyldes et dårligt undervisningsmiljø, mener HK Ungdom, der vil have strammet loven om undervisningsmiljø væsentligt op.

Overophedede eller tandklaprende kolde lokaler. Usund mad og dårlige møbler. En negativ stemning og intet sammenhold. De forhold ville aldrig gå på en arbejdsplads. Der ville blive råbt vagt i gevær, og arbejdsgiveren ville blive påbudt at lave ændringer.

Helt sådan ville det ikke gå på en skole. Her har eleverne nemlig ikke krav på det store. I 2001 blev der vedtaget en lov, Lov om Undervisningsmiljø, der skal sikre elever et godt undervisningsmiljø på skolen. Men loven er meget overordnet, og man finder ingen konkrete krav til stole og borde, kantinemad, klassekvotienter, indeklima, psykisk miljø med mere. Loven har ni paragraffer. Til sammenligning har den tilsvarende lov for ansatte, Lov om Arbejdsmiljø, 90 paragraffer.

Ukonkret lov
Det er ikke godt nok, mener HK Ungdoms formand Camilla Hvam, der kræver en ændring af loven.

- Vi går ind for en stramning af loven, som simpelthen er for ukonkret. Der skal være konkrete og klare krav til skolerne. Som arbejdsgiver kan du blive slæbt i retten, hvis dine ansatte ikke har ordentlige forhold, men der er ingen sanktioner for skolerne, siger hun.

Signalet om, at voksne ansatte er mere værd end vores ungdom, er forkert, mener HK Ungdom. Og der er flere steder, at undervisningsmiljøet kunne trænge til forbedringer. HK Ungdom lancerer derfor en kampagne i efteråret, som zoomer ind på behovet for sund og nærende kantinemad, lavere klassekvotienter, friskvandsautomater og et godt socialt miljø.

Læs resten af artiklen ved at klikke her

• Hvad synes du om, at voksne ansatte anses for mere værd end unge på deres uddannelser? Fair / unfair?
• Hvad synes du, der bør stå i en strammet undervisningsmiljølov?

Det skal være slut med, at niende og tiendeklasses-elever kommer ud og prøver et virkeligt job en uge eller to. Det mener Venstre, der i dag har meldt ud, at de er parate til at droppe erhvervspraktikken i folkeskolen.

HK vil meget gerne høre din mening om den sag.

• Synes du, at erhvervspraktik i folkeskolen skal droppes?
• Hvorfor / hvorfor ikke?
• Hvad lærte du selv af erhvervspraktikken?

At HK ikke selv mener, det er en god idé at afskaffe erhvervspraktikken, skal der ikke lægges skjul på.

- Venstres forslag om at afskaffe erhvervspraktikken i folkeskolen er dog et af de mest tåbelige forslag jeg har hørt længe, siger Karin Bancsi, næstformand i HK.

- Alt for mange unge falder fra ungdomsuddannelserne, fordi de ikke kan se, hvad de skal bruge deres uddannelser til, og mange unge – især blandt nydanskerne – kender ikke til de mange jobmuligheder, der byder sig på det danske arbejdsmarked. Erhvervspraktikken er stort set den eneste mulighed de har for, at få et ”realitetstjek” på deres drømme og forestillinger om, hvad de skal bruge deres liv til efter skolen, med mindre de bare skal følge i familiens fodspor, siger Karin Bancsi.

Anne-Mette Winther Christiansen har begrundet sit forslag med, at de unge gennem deres fritidsjob får et tilstrækkeligt indblik i det danske arbejdsmarked. Men det holder slet ikke, mener man i HK.
- Med mindre hovedparten af de unge skal forbinde arbejdsmarkedet med levering af aviser, sortering af flasker eller pommesfriteskogning og burgerproduktion, er det væsentligt, at de også får indblik i det ”voksne” arbejdsmarked allerede i folkeskolen, siger Karin Bancsi.