- Vi vil have de unge op af stolene og få dem til at interessere sig for deres egne studieforhold. De har ret til gode lokaler og sund kantinemad. Man må stille gode skoler med gode forhold til rådighed, før man kan forvente, at de unge uddanner sig, siger Camilla Hvam, talsmand for HK Ungdom.

Så skynd dig ind på Reality Check - klik her

Eksperter og elever er enige om at for at trives på sin skole, skal man have nogle gode venner, og der skal være en åben og tryg stemning i klassen. Det er vigtigt for, at de unge ikke dropper ud. HK Nyhedsmagasinet har spurgt fire handelsskoleelever om, hvad et godt undervisningsmiljø er for dem.

Hør Rikke og de andre handelsskoleelevers svar ved at klikke her og se videoer af dem.

• Hvad skal der til, for at du trives i en klasse?

• Frygter du skyderier pÃ¥ din skole?
• Hvad tror du, man kan gøre for at undgÃ¥ det?

En maskeret mand klædt i sort fra top til tå træder ind på sin skole. Her skyder og dræber han ti mennesker. Til sidst retter han pistolen mod sig selv og begår selvmord. Den 22-årige Matti Juhani Saari fra Finland stod bag verdens seneste skolemassakre. Der er en risiko for, at et skoleskyderi også kan ske i Danmark, vurderer Helle Rabøl Hansen, mobbeforsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet, der har studeret de såkaldte college killers (skolemordere).
- Det kan også ske herhjemme. Vi har ikke den samme nemme våbentilgang som i Finland og USA, men på alle andre områder ligner vi dem. Vi har den samme skolestruktur og de samme sociale ingredienser som ensomme børn og et manglende fællesskab, siger hun.

Det er en social hævn
Helle Rabøl Hansen har hæftet sig ved nogle fælles sociale træk, når hun har studeret personerne bag massakrerne. Skyderierne er sket på deres skole og ikke på et tilfældigt sted som i en biograf eller på åben gade.
- I samtlige sager, jeg har kigget på, har personerne været socialt isoleret i forhold til deres uddannelsessted. De har været ensomme og udenfor eller direkte mobbet. Skoleskyderier handler altså ikke bare om mord og selvmord, men om en social hævn overfor et sted, hvor de ikke har haft det godt, siger Helle Rabøl, der ikke mener, at man skal se en skolemorder på hvert hjørne eller overvåge eleverne. Men det er vigtigt, at skolerne sætter fokus på fællesskabet og ikke tager for givet, at alle elever falder til og automatisk får venner.

Karin Bancsi, næstformand i HK, er enig i, at man ikke skal se spøgelser på grund af de jævnlige skoleskyderier omkring os.
- Vi skal ikke blive bange og tro, at en skolemassakre rammer os i morgen. Vi skal ikke fokusere på frygten, men på fællesskabet. Det er vigtigt at forebygge, og det gør man ved at prioritere et godt skolemiljø, som eleverne trives i, siger hun.

Niels Brock har forberedt sig med kriseplan
På Danmarks største handelsskole, Niels Brock i København, har man valgt at handle på den seneste tids skoleskyderier. I tæt samarbejde med politiet har handelsskolen udarbejdet en kriseplan for, hvordan alle skal forholde sig, hvis et skoleskyderi opstår. Kriseplanen lå færdig for et par uger siden – kort før det seneste skoleskyderi skete.

Kriseplanen er rettet mod de voksne, som har et ansvar for eleverne, fortæller Erik Andersen, informationschef på Niels Brock.
- Kriseplanen består af nogle konkrete råd til, hvordan man skal reagere, hvis man pludselig befinder sig midt i et skoleskyderi. Det afgørende råd lyder, at man skal sørge for at forholde sig roligt. Man skal ikke flygte ud på gangene, men søge ind i et lokale. Her skal man låse eller barriere og så vidt muligt holde sig skjult væk fra vinduer og døre, siger han.

Af Pernille Urth

• Frygter du skyderier pÃ¥ din skole?
• Hvad tror du, man kan gøre for at undgÃ¥ det?