Hvorfor vil du ikke til udlandet?
torsdag, 4. juni 2009
Der er stor mangel på praktikpladser herhjemme. Men samtidig står flere tyske virksomheder med ubesatte praktikpladser, fordi der mangler danske elever, der tager et praktikophold i udlandet.
- Vi har fået nogle gode tyske praktikpladser ind, men der er ikke elever nok til, at alle pladser kan besættes. En butik i Nordtyskland har fx uopfordret spurgt efter to elever, men jeg må ringe til dem og sige, at vi desværre ikke har fundet nogen til dem. Det er ærgerligt, at de pladser ikke bliver udnyttet, når der er så stor mangel herhjemme, siger Laurids Jürgensen, projektleder i PIU-sekretariatet i Silkeborg, til Nyhedsmagasinet HK.
- Det er drønærgeligt, at der er tomme elevpladser i udlandet, fordi eleverne simpelthen ikke er godt nok informeret om muligheden - særligt i disse tider, hvor der er stor mangel på pladser herhjemme. Skolernes ledelse har et ansvar for at få indarbejdet muligheden for praktik i udlandet som en fast del af skolens praksis, siger Karin Bancsi, næstformand i HK
- Hvorfor tager så få unge til udlandet i praktik?
- Mangler der informationer om muligheden for at tage til udlandet?
- Er det for usikkert? Eller er der en helt tredje grund?
- Klik på kommentarer herunder og del din mening

