Hvordan sikrer vi, at unge vælger den rette uddannelse?
onsdag, 25. marts 2009
Det er utrolig vigtigt, at eleverne har lysten, viljen og evnerne til den uddannelse, de vælger. De skal vide, hvad de går ind til, og skal aktivt selv have valgt det. Ellers kommer de aldrig til at gennemføre den. Det mener HK, der derfor peger på, at der skal skabes et meget tæt samspil mellem erhvervsskolerne, UU-centrene, produktionsskolerne, kommunen, sprogcentret, 10. klassecenteret og alle de andre institutioner, der er rundt om den enkelte unge.
Men hvad mener du?
- Hvordan kan man sikre, at unge vælger den rette uddannelse?
- Hvem skal rådgive og vejlede dem?
- Hvor i systemet sker der fejl? Hvor er det, der skal sættes ind med mere oplysning og vejledning om uddannelserne?
- Klik på ”kommentarer” herunder og skynd dig at skrive dine forslag til HK!
I de næste uger vil HK her på sitet smide forskellige oplæg ind i debatten om, hvordan man kan skabe verdens bedste erhvervsuddannelser.

Mentorer skal få nye elever til at falde til på handelsskolerne og andre erhvervsuddannelser. Særlige mentorer skal følge elever med særlige sociale eller faglige problemer. Særlige mentorer skal hjælpe nydanske elever. Og mentorer skal i det hele taget få langt færre elever til at droppe ud.
8 ud af 10 unge får i dag en ungdomsuddannelse. Det er det laveste niveau i 15 år. Det skyldes et dårligt undervisningsmiljø, mener HK Ungdom, der vil have strammet loven om undervisningsmiljø væsentligt op.
Det skal være slut med, at niende og tiendeklasses-elever kommer ud og prøver et virkeligt job en uge eller to. Det mener Venstre, der i dag har meldt ud, at de er parate til at droppe erhvervspraktikken i folkeskolen.