Det er utrolig vigtigt, at eleverne har lysten, viljen og evnerne til den uddannelse, de vælger. De skal vide, hvad de går ind til, og skal aktivt selv have valgt det. Ellers kommer de aldrig til at gennemføre den. Det mener HK, der derfor peger på, at der skal skabes et meget tæt samspil mellem erhvervsskolerne, UU-centrene, produktionsskolerne, kommunen, sprogcentret, 10. klassecenteret og alle de andre institutioner, der er rundt om den enkelte unge.

Men hvad mener du?

• Hvordan kan man sikre, at unge vælger den rette uddannelse?
• Hvem skal rådgive og vejlede dem?
• Hvor i systemet sker der fejl? Hvor er det, der skal sættes ind med mere oplysning og vejledning om uddannelserne?
• Klik på ”kommentarer” herunder og skynd dig at skrive dine forslag til HK!

I de næste uger vil HK her på sitet smide forskellige oplæg ind i debatten om, hvordan man kan skabe verdens bedste erhvervsuddannelser.

Mentorer skal få nye elever til at falde til på handelsskolerne og andre erhvervsuddannelser. Særlige mentorer skal følge elever med særlige sociale eller faglige problemer. Særlige mentorer skal hjælpe nydanske elever. Og mentorer skal i det hele taget få langt færre elever til at droppe ud.

Så man må altså kunne konkludere, at mentoren er den hotteste person på ethvert uddannelsessted. Eller hvad? Det vil HK gerne høre din mening om som ung.

For mange politikere og kloge folk i uddannelsesverdenen mener, at mentorer kan løse alverdens problemer. Og ja, i HK synes vi også det lyder som en rigtig god idé med mentorer på skolerne - især fordi flere projekter viser, at det virkelig betyder noget for elever, at de har en mentor at støtte sig til.

Men vi vil gerne høre din historie! For det er jo dig som elev, der er den største ekspert på, hvordan det er at uddanne sig og hvad der skal til, for at man ikke falder fra.

• Har du prøvet at have en mentor?
• Hvad det godt eller skidt? Og hvorfor?
• Hvad synes du en mentor kan/skal bruges til?
• Bør alle have mulighed for at få en mentor? Eller skal det kun være de, der har svære faglige eller sociale problemer?
• Har du oplevet kammerater, der har haft en mentor, og som har været glad for det eller træt af det?

8 ud af 10 unge får i dag en ungdomsuddannelse. Det er det laveste niveau i 15 år. Det skyldes et dårligt undervisningsmiljø, mener HK Ungdom, der vil have strammet loven om undervisningsmiljø væsentligt op.

Overophedede eller tandklaprende kolde lokaler. Usund mad og dårlige møbler. En negativ stemning og intet sammenhold. De forhold ville aldrig gå på en arbejdsplads. Der ville blive råbt vagt i gevær, og arbejdsgiveren ville blive påbudt at lave ændringer.

Helt sådan ville det ikke gå på en skole. Her har eleverne nemlig ikke krav på det store. I 2001 blev der vedtaget en lov, Lov om Undervisningsmiljø, der skal sikre elever et godt undervisningsmiljø på skolen. Men loven er meget overordnet, og man finder ingen konkrete krav til stole og borde, kantinemad, klassekvotienter, indeklima, psykisk miljø med mere. Loven har ni paragraffer. Til sammenligning har den tilsvarende lov for ansatte, Lov om Arbejdsmiljø, 90 paragraffer.

Ukonkret lov
Det er ikke godt nok, mener HK Ungdoms formand Camilla Hvam, der kræver en ændring af loven.

- Vi går ind for en stramning af loven, som simpelthen er for ukonkret. Der skal være konkrete og klare krav til skolerne. Som arbejdsgiver kan du blive slæbt i retten, hvis dine ansatte ikke har ordentlige forhold, men der er ingen sanktioner for skolerne, siger hun.

Signalet om, at voksne ansatte er mere værd end vores ungdom, er forkert, mener HK Ungdom. Og der er flere steder, at undervisningsmiljøet kunne trænge til forbedringer. HK Ungdom lancerer derfor en kampagne i efteråret, som zoomer ind på behovet for sund og nærende kantinemad, lavere klassekvotienter, friskvandsautomater og et godt socialt miljø.

Læs resten af artiklen ved at klikke her

• Hvad synes du om, at voksne ansatte anses for mere værd end unge på deres uddannelser? Fair / unfair?
• Hvad synes du, der bør stå i en strammet undervisningsmiljølov?

Det at have gode venner i sin klasse og have et godt forhold til sine lærere er noget af det vigtigste for at have det godt i skolen. Det viser en undersøgelse lavet for Dansk Center for Undervisningsmiljø. Hvis man har nogle gode venner at snakke med i frikvarterne og arbejde sammen med i gruppearbejdet i timerne, bliver det sjovere at gå i skole og nemmere at fuldføre sit studie.

Har du selv oplevet, at skolen var svær at klare, fordi du følte dig ensom eller det sociale bare ikke fungerede? Eller er du helt droppet ud, fordi du ikke følte dig hjemme?? Så vil jeg meget gerne høre din historie.

Du kan smide mig en mail her

Det skal være slut med, at niende og tiendeklasses-elever kommer ud og prøver et virkeligt job en uge eller to. Det mener Venstre, der i dag har meldt ud, at de er parate til at droppe erhvervspraktikken i folkeskolen.

HK vil meget gerne høre din mening om den sag.

• Synes du, at erhvervspraktik i folkeskolen skal droppes?
• Hvorfor / hvorfor ikke?
• Hvad lærte du selv af erhvervspraktikken?

At HK ikke selv mener, det er en god idé at afskaffe erhvervspraktikken, skal der ikke lægges skjul på.

- Venstres forslag om at afskaffe erhvervspraktikken i folkeskolen er dog et af de mest tåbelige forslag jeg har hørt længe, siger Karin Bancsi, næstformand i HK.

- Alt for mange unge falder fra ungdomsuddannelserne, fordi de ikke kan se, hvad de skal bruge deres uddannelser til, og mange unge – især blandt nydanskerne – kender ikke til de mange jobmuligheder, der byder sig på det danske arbejdsmarked. Erhvervspraktikken er stort set den eneste mulighed de har for, at få et ”realitetstjek” på deres drømme og forestillinger om, hvad de skal bruge deres liv til efter skolen, med mindre de bare skal følge i familiens fodspor, siger Karin Bancsi.

Anne-Mette Winther Christiansen har begrundet sit forslag med, at de unge gennem deres fritidsjob får et tilstrækkeligt indblik i det danske arbejdsmarked. Men det holder slet ikke, mener man i HK.
- Med mindre hovedparten af de unge skal forbinde arbejdsmarkedet med levering af aviser, sortering af flasker eller pommesfriteskogning og burgerproduktion, er det væsentligt, at de også får indblik i det ”voksne” arbejdsmarked allerede i folkeskolen, siger Karin Bancsi.