Arkiv for kategorien ‘Dit skolemiljø’

Hvorfor går den indre spilledjævel amok?

torsdag, 30. oktober 2008

Omkring 32.000 unge er i risiko for at få problemer med pengespil. Det viser en ny undersøgelse SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har lavet.

Odds-spil, Lotto og skrabelodder frister tilsyneladende mange unge, og får deres indre spilledjævel til at gå amok. Det er især unge mænd, der er vilde med at sætte mønter på højkant. Det sker i takt med, at der også bliver flere og flere slags spil, man kan bruge sine penge på. Ikke mindst spil på nettet, hvor det er meget nemt at fyre alle sine lommepenge af i en fart.

  • Spiller du?
  • Hvorfor? Er det spændingen eller udsigten til at vinde penge, der frister dig?
  • Hvorfor tror du, sÃ¥ mange unge elsker at spille?
  • Hvordan undgÃ¥r man, at flere unge bliver ludomaner?

Frygter du en skolemassakre?

onsdag, 1. oktober 2008

  • Frygter du skyderier pÃ¥ din skole?
  • Hvad tror du, man kan gøre for at undgÃ¥ det?

En maskeret mand klædt i sort fra top til tå træder ind på sin skole. Her skyder og dræber han ti mennesker. Til sidst retter han pistolen mod sig selv og begår selvmord. Den 22-årige Matti Juhani Saari fra Finland stod bag verdens seneste skolemassakre. Der er en risiko for, at et skoleskyderi også kan ske i Danmark, vurderer Helle Rabøl Hansen, mobbeforsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet, der har studeret de såkaldte college killers (skolemordere).
- Det kan også ske herhjemme. Vi har ikke den samme nemme våbentilgang som i Finland og USA, men på alle andre områder ligner vi dem. Vi har den samme skolestruktur og de samme sociale ingredienser som ensomme børn og et manglende fællesskab, siger hun.

Det er en social hævn
Helle Rabøl Hansen har hæftet sig ved nogle fælles sociale træk, når hun har studeret personerne bag massakrerne. Skyderierne er sket på deres skole og ikke på et tilfældigt sted som i en biograf eller på åben gade.
- I samtlige sager, jeg har kigget på, har personerne været socialt isoleret i forhold til deres uddannelsessted. De har været ensomme og udenfor eller direkte mobbet. Skoleskyderier handler altså ikke bare om mord og selvmord, men om en social hævn overfor et sted, hvor de ikke har haft det godt, siger Helle Rabøl, der ikke mener, at man skal se en skolemorder på hvert hjørne eller overvåge eleverne. Men det er vigtigt, at skolerne sætter fokus på fællesskabet og ikke tager for givet, at alle elever falder til og automatisk får venner.

Karin Bancsi, næstformand i HK, er enig i, at man ikke skal se spøgelser på grund af de jævnlige skoleskyderier omkring os.
- Vi skal ikke blive bange og tro, at en skolemassakre rammer os i morgen. Vi skal ikke fokusere på frygten, men på fællesskabet. Det er vigtigt at forebygge, og det gør man ved at prioritere et godt skolemiljø, som eleverne trives i, siger hun.

Niels Brock har forberedt sig med kriseplan
På Danmarks største handelsskole, Niels Brock i København, har man valgt at handle på den seneste tids skoleskyderier. I tæt samarbejde med politiet har handelsskolen udarbejdet en kriseplan for, hvordan alle skal forholde sig, hvis et skoleskyderi opstår. Kriseplanen lå færdig for et par uger siden – kort før det seneste skoleskyderi skete.

Kriseplanen er rettet mod de voksne, som har et ansvar for eleverne, fortæller Erik Andersen, informationschef på Niels Brock.
- Kriseplanen består af nogle konkrete råd til, hvordan man skal reagere, hvis man pludselig befinder sig midt i et skoleskyderi. Det afgørende råd lyder, at man skal sørge for at forholde sig roligt. Man skal ikke flygte ud på gangene, men søge ind i et lokale. Her skal man låse eller barriere og så vidt muligt holde sig skjult væk fra vinduer og døre, siger han.

Af Pernille Urth

  • Frygter du skyderier pÃ¥ din skole?
  • Hvad tror du, man kan gøre for at undgÃ¥ det?

Elever har færre rettigheder end ansatte

mandag, 29. september 2008

8 ud af 10 unge får i dag en ungdomsuddannelse. Det er det laveste niveau i 15 år. Det skyldes et dårligt undervisningsmiljø, mener HK Ungdom, der vil have strammet loven om undervisningsmiljø væsentligt op.

Overophedede eller tandklaprende kolde lokaler. Usund mad og dårlige møbler. En negativ stemning og intet sammenhold. De forhold ville aldrig gå på en arbejdsplads. Der ville blive råbt vagt i gevær, og arbejdsgiveren ville blive påbudt at lave ændringer.

Helt sådan ville det ikke gå på en skole. Her har eleverne nemlig ikke krav på det store. I 2001 blev der vedtaget en lov, Lov om Undervisningsmiljø, der skal sikre elever et godt undervisningsmiljø på skolen. Men loven er meget overordnet, og man finder ingen konkrete krav til stole og borde, kantinemad, klassekvotienter, indeklima, psykisk miljø med mere. Loven har ni paragraffer. Til sammenligning har den tilsvarende lov for ansatte, Lov om Arbejdsmiljø, 90 paragraffer.

Ukonkret lov
Det er ikke godt nok, mener HK Ungdoms formand Camilla Hvam, der kræver en ændring af loven.

- Vi går ind for en stramning af loven, som simpelthen er for ukonkret. Der skal være konkrete og klare krav til skolerne. Som arbejdsgiver kan du blive slæbt i retten, hvis dine ansatte ikke har ordentlige forhold, men der er ingen sanktioner for skolerne, siger hun.

Signalet om, at voksne ansatte er mere værd end vores ungdom, er forkert, mener HK Ungdom. Og der er flere steder, at undervisningsmiljøet kunne trænge til forbedringer. HK Ungdom lancerer derfor en kampagne i efteråret, som zoomer ind på behovet for sund og nærende kantinemad, lavere klassekvotienter, friskvandsautomater og et godt socialt miljø.

Læs resten af artiklen ved at klikke her

  • Hvad synes du om, at voksne ansatte anses for mere værd end unge pÃ¥ deres uddannelser? Fair / unfair?
  • Hvad synes du, der bør stÃ¥ i en strammet undervisningsmiljølov?

Hvad er et godt undervisningsmiljø?

fredag, 26. september 2008

Fantastiske lærere? Vandautomater på gangene? Fede klassefester? Hvad skal der til for at skabe et godt fysisk og psykisk undervisningsmiljø? Det vil HK hen over efteråret sætte fokus på. HK synes nemlig, der bør sættes meget mere spot på, hvad der skal til for at unge får det bedre på skolerne og færre til at droppe ud. Og hvordan man kan få lavet en bedre undervisningsmiljølov, som også kan håndhæves.

Det vigtigste i den forbindelse er sådan set dig og din mening. Dig der netop nu går på en ungdomsuddannelse eller lige er blevet færdig. Derfor vil det være cool, hvis du svarer på nogle af disse spørgsmål, så vi kan få en debat i gang.

  • Hvad er et godt undervisningsmiljø?
  • Er det indstillelige borde og stole, frisk vand, udluftning, der er det vigtigste?
  • Eller er det den gode lærer? Og hvad er en god lærer egentlig?
  • Hvordan sikrer man et godt socialt, undervisningsmiljø?
  • Hvad synes du, der skal stÃ¥ i en undervisningsmiljølov?
  • Hvilke rettigheder, skal man som elev have pÃ¥ det omrÃ¥de?

Hvordan er landets bedste skole?

mandag, 1. september 2008

Ã…rets bedste handelsskole er netop blevet kÃ¥ret. Bornholms Erhvervsskole - HG vandt kategorien “Største fald i klassekvotienten”. IBC Fredericia/Middelfart vandt “Største fald i frafaldsprocenten”.

Det er fedt at se, at der mange steder i landet bliver gjort noget særligt for at skabe et bedre skolemiljø og på den måde få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Men vi vil have flere positive eksempler på bordet.

  • Hvad skal der til, for at du synes, det er fedt at gÃ¥ i skole?
  • GÃ¥r du pÃ¥ en god skole, hvor der gøres noget særligt for, at du skal have det godt bÃ¥de fagligt og socialt?
  • Hvis ja, hvad bliver der sÃ¥ gjort?
  • Hvis nej, hvad kunne sÃ¥ gøres bedre?

Hej handelsskoleelev, vil du have en laptop?

fredag, 15. august 2008

- Du kan fÃ¥ den, hvis du vil have den - den ligger lige her, kom og ta´ den…

Du skal faktisk bare bede om den.

Der er nemlig sket det dejlige (for handelsskolerne), at regeringen har afsat ekstra tilskud, så hver handelsskoleelev resten af skoleåret 2008 har 3.900 kroner ekstra at fyre af på sin uddannelse. I 2009 stiger tilskuddet til 5.200 kroner per elev.

Det må jeg nok sige. Men hvad skal de skønne skejser så spenderes på?

Jo, her kommer foreningen med det meget lidt korte navn Landssammenslutningen af Handelsskoleelever ind i billedet. Her til efterÃ¥ret lancerer de nemlig en kampagne (”Hvad vil DU ha´?”), som netop handler om, hvordan pengene skal brændes af.

De rare folk har regnet ud præcist, hvad man kan få for pengene (beløbet er i øvrigt en del lavere end det, regeringen har meldt ud, hvis man tager sig tid til at regne efter, men sådan er der så meget, og det er en anden historie).

Anyway, her er nogle af de ting, du kan vælge imellem:

- Gratis fester i et helt år
- Alle bøger betalt under hele uddannelsen
- Gratis transport 8 af 12 måneder
- En lommeregner om året (nørdinfo: Texas Instruments TI84)
- 1 stk. laptop

Og en flok andre ting, som er meget brugbare, hvis man er en sucker for bedre uddannelsesforhold, f.eks. færre elever i lokalerne, færre lærerfri timer og den slags.

En af disse vidunderlige præmier kan blive din - men her kommer hagen:

Du skal selv bede om den!

Da jeg var lille, og jeg var på restaurant med mine forældre, havde vi en regel der lød, at jeg måtte få alle de colaer, jeg kunne nedsvælge, bare jeg selv gik op og bestilte dem. Jeg var meget, meget tilfreds med cola på det tidspunkt, men jeg var også en genert, kalveknæet dreng. Det resulterede selvfølgelig i, at jeg sjældent fik flere colaer end dem, mine forældre bestilte til mig - og det var nok også deres skumle plan.

Princippet er lidt det samme her. Du skal selv gå op til den frygtindgydende tjener og bestille din cola, eller din laptop, eller nogle færre lærerfri timer.

Så nu er det op til dig at banke i bordet, og fortælle din skoleledelse, hvad du har brug for. Pengene er der, og det er kun dig, der kan gøre det.

Gør det for den kalveknæede dreng, der var for genert til at bestille aftenens cola nummer fire.

Men gør det mest af alt for dig selv.

Af Mikkel Svane

Læs mere her

Det sociale liv er alfa omega

fredag, 15. august 2008

Det at have gode venner i sin klasse og have et godt forhold til sine lærere er noget af det vigtigste for at have det godt i skolen. Det viser en undersøgelse lavet for Dansk Center for Undervisningsmiljø. Hvis man har nogle gode venner at snakke med i frikvarterne og arbejde sammen med i gruppearbejdet i timerne, bliver det sjovere at gå i skole og nemmere at fuldføre sit studie.

Har du selv oplevet, at skolen var svær at klare, fordi du følte dig ensom eller det sociale bare ikke fungerede? Eller er du helt droppet ud, fordi du ikke følte dig hjemme?? Så vil jeg meget gerne høre din historie.

Du kan smide mig en mail her

Første skoledag – åh nej!

fredag, 8. august 2008

Sommerfugle, der flyver febrilsk rundt i maven, som var de på EPO. Sorte rende under øjnene efter næsten ingen nattesøvn. Det kan være skræmmende at starte på et nyt studie. Nye mennesker, nye omgivelser, nye fag og noget helt andet end den trygge, velkendte folkeskole. Bare nyt, nyt, nyt. Jeg kan huske min første skoledag på en ungdomsuddannelse, hvor jeg mødte nervøst op og skeptisk kiggede rundt på alle de 25 fremmede mennesker, der skulle udgøre min klasse for de næste tre år. Var der nogen, som passede sammen med mig? Og hvordan ville det gå med alle de nye, mærkelig fag? Jeg troede, jeg var den eneste, der følte mig som Palle alene i verden, der mest af alt havde lyst til at løbe skrigende væk, og lade døren smække efter mig.

Det var jeg ikke. Slet ikke, fandt jeg senere ud af. Alle er spændte, nervøse eller nysgerrige omkring mødet med de nye klassekammerater og en helt ny skolegang. Efter navnelege, sækkeløb og fredagsbarer kom vi dog hurtigt ind på livet af hinanden, og jeg havde tre fantastiske år. Fortryllende eller forfærdelig – hvordan var dit første møde med handelsskolen? Del ud af dine erfaringer og giv gode råd til nye handelsskolespirer her..

- Pernille Urth, Journalist HK

Få gode råd til, hvordan du forbereder dig på første skoledag på ungdomsuddannelsen:

Klik her: Sådan får du en god studiestart

Fortrydelsespiller kan ikke redde dit liv

onsdag, 6. august 2008

Jeg mÃ¥tte simpelthen slÃ¥ hÃ¥nden for panden og tænke ikke særligt pæne ting om “ungdommen nu til dags”, da jeg fik at vide, hvad der var gÃ¥et som varmt brød i apoteksboden til en festival her i weekenden: Fotrydelsespiller.

Kun et par enkelte pakker kondomer var røget hen over disken. Til gengæld blev der solgt op mod 20 pakker fortrydelsespiller om dagen under festivalen. Størstedelen til 14-15-Ã¥rige piger, der forsigtigt og forskræmte spurgte, om de kunne købe sÃ¥dan nogle fortrydelsespiller til “deres veninde”.

Hvorvidt disse unge over hovedet burde havde haft tilfældig sex på teltpladsen er én diskussion. Men en anden tydeligvis meget vigtig diskussion handler om fortrydelsespiller kontra kondomer. Jeg bliver simpelthen så gammeldags provokeret.

Det kan da ikke være uvidenhed, der er skyld i, at man kun overvejer graviditet som en risiko ved ubeskyttet sex - og slet ikke har i tankerne, at man måske også kan have tildraget sig kønssygdomme. For jeg skulle da mene, at sex efterhånden er strøget helt fra tabu-listen på skolerne, kampagnerne i tv og magasiner.

Så hvis det ikke er uvidenhed, må det jo handle om ligegyldighed. Men man er simpelthen nødt til at foholde sig til følgende (gammeldags eller ej):
HIV og Aids er faktisk ikke bare et 80′er-fænomen - det findes stadig. Og kønssygdomme galoperer derudaf. Kønssygdomme, der kan fÃ¥ meget alvorlige konsekvenser: Ubehandlet klamydia kan føre til barnløshed. Flere af kønssygdomsviraerne kan føre til livmoderhalskræft. SÃ¥ det nytter simpelthen ikke noget. Selv om fortrydelsespillen er opfundet, sÃ¥ er det ikke nok at være bagklog. Man er nødt til at tænke sig om, INDEN man kaster sig ud i en natlig eskapade. Fortrydelsespiller kan ikke redde dit liv - det kan kondomer.

P.S: Nogle vil måske undre sig over, hvad dette indlæg laver på et HK-site. Men sundhed er vigtig for at unge trives, kan gennemføre en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet. Og derfor er sundhed også vigtig for HK.

- Kirsten Marie Juel Jensen, journalist i HK

Nu er verden ond igen

fredag, 20. juni 2008

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Så er verden ond igen. Når man vågner op til overskrifter om en 17-årig pige, der i nat er blevet stukket ned af to piger på 13 og 14 år på Strøget i København. (Læs her hvad jeg læste).

For det første tænker man på, hvad i alverden der kan få så unge piger til at stikke nogen ned på den måde. Tilsyneladende fordi de ville stjæle en mobiltelefon, men det gør jo kun historien endnu mere grotesk. For det andet tænker man på, hvad i alverden der er gået galt, siden så unge piger kan strejfe rundt på gaden midt om natten natten til en onsdag. Og straks kommer man i tanke om, at der i forgårs var endnu en sag, der fik det til at løbe en koldt ned af ryggen. Nemlig historien om de fire 16-17-årige piger, der lokkede en femte 16-årig pige i baghold i Esbjerg og gennemtæskede og mishandlede hende. Og for blot få måneder siden var der i øvrigt flere sager - om piger, der rev, sparkede og brændte cigaretskodder af i ansigtet på andre piger.

Hvem er de vilde piger og pigebanderne? Hvem har gjort dem så ondt, at de mener, det er i orden at være så onde over for andre mennesker?

Det er jo ikke noget nyt fænomen, er jeg klar over. Men mere udbredt er det dog blevet. Det giver åbenbart noget streetcredit at være hård i filten og klar med kniven og cigaretterne. Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor?

  • Kender I nogle af disse piger?
  • Hvordan kan man skabe et miljø pÃ¥ skolen, der gør, at det ikke er sejt at opføre sig pÃ¥ den mÃ¥de?
  • Hvordan tror I, man kan hjælpe?
  • Hvad kan unge selv være med til at gøre, for at sÃ¥dan noget ikke sker?

Ungdomspanelet er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS).