Godt psykisk og socialt skolemiljø, hvor man hygger sig og holder sammen er noget af det vigtigste for at unge kan gennemføre deres uddannelse. Det viser flere undersøgelser.

HK mener derfor, der skal ske rigtig meget for at sikre bedre sammenhold og socialt miljø på erhvervsuddannelserne. Men hvordan skal man gøre det?

• Er det en god idé at der altid er tilknyttet en mentor eller en anden støtteperson til alle elever?
• Skal der altid være en psykolog og en socialrådgiver tilknyttet en skole?
• Hvordan skaber man den gode intro på en uddannelse?
• Hvordan sikrer man en god tone mellem alle elever i en klasse?
• Skal man have mobberegler på alle uddannelser?
• Klik på ”kommentarer” herunder og skynd dig at skrive dine helt egne forslag til HK!

 Hvis man skal koncentrere sig i timerne, falde godt til på sin uddannelse og lære noget, kræver det, at det fysiske undervisningsmiljø er i orden. Så skal der være ordentlige lokaler, borde, stole og udstyr.

• Men hvordan får vi sikret og systematiseret, at der altid er sørget for up-to-date undervisningsmaterialer og gode lokaler på erhvervsskolerne?
• Og hvor er det især, der er brug for forbedringer? Er det lokalerne? Er det bøgerne?
• Klik på ”kommentarer” herunder og skynd dig at skrive dine forslag til HK!

Endnu et tragisk skoleskyderi har fundet sted. Denne gang i Tyskland. I HK mener man ikke, man skal gå og se spøgelser og hele tiden være bange for, at dette kan også ske i Danmark. Men det er alligevel vigtigt at tage sine forholdsregler og sætte fokus på, hvordan man kan undgå skoleskyderier - og dermed prioritere elevers trivsel og et godt socialt miljø rigtig højt på skolerne.

Hvad mener du, man kan gøre for at forebygge skoleskyderier i Danmark?
Kom med dit bud og lad os diskutere, hvordan vi kan skabe tryghed og et godt socialt miljø.

Læs også:

Skolemassakre - det kan ske i Danmark

Mentorer skal få nye elever til at falde til på handelsskolerne og andre erhvervsuddannelser. Særlige mentorer skal følge elever med særlige sociale eller faglige problemer. Særlige mentorer skal hjælpe nydanske elever. Og mentorer skal i det hele taget få langt færre elever til at droppe ud.

Så man må altså kunne konkludere, at mentoren er den hotteste person på ethvert uddannelsessted. Eller hvad? Det vil HK gerne høre din mening om som ung.

For mange politikere og kloge folk i uddannelsesverdenen mener, at mentorer kan løse alverdens problemer. Og ja, i HK synes vi også det lyder som en rigtig god idé med mentorer på skolerne - især fordi flere projekter viser, at det virkelig betyder noget for elever, at de har en mentor at støtte sig til.

Men vi vil gerne høre din historie! For det er jo dig som elev, der er den største ekspert på, hvordan det er at uddanne sig og hvad der skal til, for at man ikke falder fra.

• Har du prøvet at have en mentor?
• Hvad det godt eller skidt? Og hvorfor?
• Hvad synes du en mentor kan/skal bruges til?
• Bør alle have mulighed for at få en mentor? Eller skal det kun være de, der har svære faglige eller sociale problemer?
• Har du oplevet kammerater, der har haft en mentor, og som har været glad for det eller træt af det?

Det burde måske være en selvfølge, men det er ikke alle elever, der har en lærer. Mange elever på handelsskoler og andre erhvervsuddannelser oplever nemlig mange timer uden lærer. Uforudsete projekttimer. Uforudsete fritimer.
Det var det indtryk, HK fik ved fokusgruppeinterviews med en række elever på et par handelsskoler i Danmark, der blev foretaget for en måned siden.

Det var svært at finde ud af, hvad der var grunden. Om det var mangel på ressourcer eller lærere eller det bare var dårlig planlægning, der var årsagen. Alle eleverne kunne i hvert fald bare fortælle, at de tit havde timer, hvor de skulle sidde alene med opgaver, og der ikke var nogen fast lærer i klasseværelset.

Det vil HK gerne vil undersøge lidt nærmere. Og derfor spørger vi nu dig derude.

• Oplever du lærerfri timer?
• Hvis ja, hvor ofte?
• Hvordan foregår arbejdet i klassen, når der ingen lærer er? Er der meget uro? Er der mange, der pjækker? Eller går det helt fint?
• Har du en fornemmelse af, hvorfor I har timer uden lærer?
• Synes du, det er en god idé? Eller hvordan kunne du tænke dig, det skulle være i stedet?

Der er en undervisningsmiljølov, som skal sikre elevernes fysiske og psykiske trivsel i skolen, men det har ingen konsekvenser for skolen, hvis de ikke overholder loven. Der gives ikke bøder, og ingen holder øje med, om skolerne rent faktisk overholder loven. Loven består af ni paragraffer, som indeholder overordnede vejledninger til undervisningsmiljøet, men der er ingen konkrete krav til skolerne. Det skriver HK Bladet.

Læs hele artiklen ved at klikke her

Har du oplevet dårligt undervisningsmiljø på din skole? så fortæl om det her

• Har du oplevet dårlige stole og borde?
• Dårlig udluftning? For mange i lokalerne?
• Dårligt socialt miljø?
• Har du gjort lærerne eller ledelsen opmærksom på problemerne?
• Har skolen gjort noget for at rette op på det?

Hen over efteråret zoomer HK ind på undervisningsmiljøet på landets handelsskoler, og HK Ungdom lancerer en kampagne, der skal sætte elevers undervisningsmiljø i fokus.

HK mener nemlig, der er plads til forbedringer: Der skal laves klassekvotienter med max 28 pr klasse, der skal være adgang til vandautomater, god kantinemad, et godt socialt miljø og et ordentligt indeklima. HK vil have en undervisningsmiljølov, der sætter konkrete krav til skolernes undervisningsmiljø - og det skal have konsekvenser, hvis de ikke følger reglerne.

På det specielle undervisningsmiljøsite, kan du læse meget mere om, hvordan det egentlig lige står til med undervisningsmiljøet og give din mening til kende! Du kan også tippe HKs journalist, hvis du ikke er tilfreds med din skole!

Så tjek det nye site ud lige her

- Et godt undervisningsmiljø for mig er, at jeg hver dag kan komme over på en skole, hvor jeg føler mig godt tilpas, og hvor jeg har det socialt godt med mine skolekammerater. Sådan fortæller 17-årige Rikke Machon, der går på HG på Niels Brock Handelsgymnasium.

143,3 millioner kroner. Så mange penge er der netop blevet afsat til initiativer i 2009, som skal få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. For problemet med frafald er jo meget stort på især erhvervsuddannelserne, og det vil politikerne gøre noget ved. Men HK vil gerne høre unges mening om forslagene.

• Har Bertel fat i det rigtige?
• Eller skal der noget helt andet til for at få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse?
• Hvis ja, hvad?

Her er hvad Bertel (+ hans parti Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, De Radikale og Dansk Folkeparti) er blevet enige om at bruge pengene på (pengene stammer fra Globaliseringspuljen i 2007, hvis nogen skulle være interesseret):

1. 48 millioner kroner til styrket overgang til ungdomsuddannelser:
· Intensive læseforløb med turbodansk
· Forsøg med lektiehjælp og undervisningsassistenter
· Erhvervsklasser

2. 44.8 millioner kroner til styrkede erhvervsuddannelser:
· Pulje til forbedret pædagogik
· Fremme af Erhvervsgrunduddannelserne

3. 50,5 millioner kroner til mere attraktive professionshøjskoler og
styrket indsats for frafald:
· Indsats for reduceret frafald
· Udvikling af sommerskoler
· Akkreditering EVA