8 ud af 10 unge får i dag en ungdomsuddannelse. Det er det laveste niveau i 15 år. Det skyldes et dårligt undervisningsmiljø, mener HK Ungdom, der vil have strammet loven om undervisningsmiljø væsentligt op.

Overophedede eller tandklaprende kolde lokaler. Usund mad og dårlige møbler. En negativ stemning og intet sammenhold. De forhold ville aldrig gå på en arbejdsplads. Der ville blive råbt vagt i gevær, og arbejdsgiveren ville blive påbudt at lave ændringer.

Helt sådan ville det ikke gå på en skole. Her har eleverne nemlig ikke krav på det store. I 2001 blev der vedtaget en lov, Lov om Undervisningsmiljø, der skal sikre elever et godt undervisningsmiljø på skolen. Men loven er meget overordnet, og man finder ingen konkrete krav til stole og borde, kantinemad, klassekvotienter, indeklima, psykisk miljø med mere. Loven har ni paragraffer. Til sammenligning har den tilsvarende lov for ansatte, Lov om Arbejdsmiljø, 90 paragraffer.

Ukonkret lov
Det er ikke godt nok, mener HK Ungdoms formand Camilla Hvam, der kræver en ændring af loven.

- Vi går ind for en stramning af loven, som simpelthen er for ukonkret. Der skal være konkrete og klare krav til skolerne. Som arbejdsgiver kan du blive slæbt i retten, hvis dine ansatte ikke har ordentlige forhold, men der er ingen sanktioner for skolerne, siger hun.

Signalet om, at voksne ansatte er mere værd end vores ungdom, er forkert, mener HK Ungdom. Og der er flere steder, at undervisningsmiljøet kunne trænge til forbedringer. HK Ungdom lancerer derfor en kampagne i efteråret, som zoomer ind på behovet for sund og nærende kantinemad, lavere klassekvotienter, friskvandsautomater og et godt socialt miljø.

Læs resten af artiklen ved at klikke her

• Hvad synes du om, at voksne ansatte anses for mere værd end unge pÃ¥ deres uddannelser? Fair / unfair?
• Hvad synes du, der bør stÃ¥ i en strammet undervisningsmiljølov?

Fantastiske lærere? Vandautomater på gangene? Fede klassefester? Hvad skal der til for at skabe et godt fysisk og psykisk undervisningsmiljø? Det vil HK hen over efteråret sætte fokus på. HK synes nemlig, der bør sættes meget mere spot på, hvad der skal til for at unge får det bedre på skolerne og færre til at droppe ud. Og hvordan man kan få lavet en bedre undervisningsmiljølov, som også kan håndhæves.

Det vigtigste i den forbindelse er sådan set dig og din mening. Dig der netop nu går på en ungdomsuddannelse eller lige er blevet færdig. Derfor vil det være cool, hvis du svarer på nogle af disse spørgsmål, så vi kan få en debat i gang.

• Hvad er et godt undervisningsmiljø?
• Er det indstillelige borde og stole, frisk vand, udluftning, der er det vigtigste?
• Eller er det den gode lærer? Og hvad er en god lærer egentlig?
• Hvordan sikrer man et godt socialt, undervisningsmiljø?
• Hvad synes du, der skal stÃ¥ i en undervisningsmiljølov?
• Hvilke rettigheder, skal man som elev have pÃ¥ det omrÃ¥de?

Vi er alle en del af løsningen. Det er sloganet i HK’s nye markedsføringskampagne, som du mÃ¥ske allerede har spottet i medierne og i gadebilledet. Det kan godt være, du synes, det lyder lamt. Men prøv lige at smag pÃ¥ det. “Vi er alle en del af løsningen”. PÃ¥ en eller anden mÃ¥de, er det noget, der hænger fast. Og man kommer til at sige det. Ironisk eller ej. Hvis man først er begyndt, sÃ¥ popper det op i hovedet hele tiden.

HK vil gerne høre din mening. For pointen med kampagnen er, at HK ikke kun vil blande sig i arbejdsmarkedspolitik, men at HK fremover vil give bud pÃ¥ løsninger pÃ¥ alle typer problemer i samfundet. For alt sammen vedkommer HK’s medlemmer. Hvordan vi fÃ¥r en bedre folkeskole. Hvordan vi fÃ¥r kortere ventelister pÃ¥ operationer. Hvordan vi løser trafikkaos pÃ¥ motorvejene.

• Hvad siger du til det?
• Skal HK føle sig fri til at blande sig pÃ¥ alle disse omrÃ¥der og komme med løsningsforslag?
• Eller hvad synes du, det er vigtigt, HK koncentrerer sig om?

TJEK HK’S KAMPAGNESITE: VI ER ALLE EN DEL AF LØSNINGEN

Lige meget hvilken uddannelse du er i gang med, er det nok ikke gået forbi din næse, at der er mangel på arbejdskraft i dette land. Og det betyder at virksomheder hiver og slider i alle arme, de kan få fat på. Og faktisk er de også meget interesserede i at få fat på dig. Måske mens du er midt i en uddannelse. Eller netop når du er færdig med din ungdomsuddannelse.

- Tidligere ventede man på, at folk var færdiguddannede. Det gør man ikke længere. Nu ryger virksomhederne ud på uddannelsesinstitutionerne og tager dem, inden de bliver færdige. Det gælder både i den private og den offentlige sektor, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet til avisen 24timer.

Selv om virkeligheden og cool cash kan virke tiltrækkende på dig, skal du måske lige tænke en ekstra gang over det, inden du kaster dig ud i det pulserende arbejdsliv. Det mener Flemming Ibsen i hvert fald.

- Både samfundet og den unge bliver snydt. Man bliver handikappet senere hen, når man skal søge arbejde, fordi man mangler et færdigt uddannelsesbevis på sit CV, siger han.

• Hvad siger du? Er det en god idé at tage arbejde, nÃ¥r der er brug for ekstra hænder?
• Lokker det, at mange virksomheder har brug for dig, selv om du ikke er færdiguddannet?
• Tænker du over konsekvenserne pÃ¥ længere sigt?

Ã…rets bedste handelsskole er netop blevet kÃ¥ret. Bornholms Erhvervsskole - HG vandt kategorien “Største fald i klassekvotienten”. IBC Fredericia/Middelfart vandt “Største fald i frafaldsprocenten”.

Det er fedt at se, at der mange steder i landet bliver gjort noget særligt for at skabe et bedre skolemiljø og på den måde få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Men vi vil have flere positive eksempler på bordet.

• Hvad skal der til, for at du synes, det er fedt at gÃ¥ i skole?
• GÃ¥r du pÃ¥ en god skole, hvor der gøres noget særligt for, at du skal have det godt bÃ¥de fagligt og socialt?
• Hvis ja, hvad bliver der sÃ¥ gjort?
• Hvis nej, hvad kunne sÃ¥ gøres bedre?

Du er en flink pige/dreng, hvis du er gået direkte fra 9. klasse til din ungdomsuddannelse. Og har planer om at fortsætte på en videregående uddannelse uden slinger i valsen. I hvert fald hvis man skal lytte til regeringen. Der synes, det er meget vigtigt, at man spurter igennem uddannelsessystemet uden at kigge til siderne. Fra næste år får man endda en bonus, hvis man begynder på en videregående uddannelse senest to år efter at man er blevet færdig med sin ungdomsuddannelse. Så kan man nemlig gange sit karaktergennemsnit med 1,08.

Men hvad mener du egentlig? Det er det, der er interessant. I hvert fald for HK. Smid en kommentar til dette og svar på spørgsmålene herunder.

• Fik du den vejledning, du havde brug for mellem folkeskolen og din ungdomsuddannelse?
• Havde du opfattelsen af, at det var bedst at gÃ¥ direkte fra 9. klasse og videre pÃ¥ en ungdomsuddannelse? Hvorfor?
• Eller var der nogen, der foreslog dig at tage 10. klasse med?
• Synes du, det er vigtigt med hurtig uddannelsesstart?

• Hvad synes du om den ordning, der betyder, at ens gennemsnit bliver forhøjet, hvis man gÃ¥r hurtigt videre pÃ¥ en videregÃ¥ende uddannelse efter ungdomsuddannelsen?
• Bør den fortsætte?
• Eller bør den afskaffes ifølge dig?
• Hvad synes du om, at de unge, der er ude og arbejde et eller to Ã¥r, ender bagerst i uddannelseskøen, selv om de nu har erhvervserfaring, fordi deres karaktergennemsnit ikke bliver ganget op?

Af Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, HK

- Du kan fÃ¥ den, hvis du vil have den - den ligger lige her, kom og ta´ den…

Du skal faktisk bare bede om den.

Der er nemlig sket det dejlige (for handelsskolerne), at regeringen har afsat ekstra tilskud, så hver handelsskoleelev resten af skoleåret 2008 har 3.900 kroner ekstra at fyre af på sin uddannelse. I 2009 stiger tilskuddet til 5.200 kroner per elev.

Det må jeg nok sige. Men hvad skal de skønne skejser så spenderes på?

Jo, her kommer foreningen med det meget lidt korte navn Landssammenslutningen af Handelsskoleelever ind i billedet. Her til efterÃ¥ret lancerer de nemlig en kampagne (”Hvad vil DU ha´?”), som netop handler om, hvordan pengene skal brændes af.

De rare folk har regnet ud præcist, hvad man kan få for pengene (beløbet er i øvrigt en del lavere end det, regeringen har meldt ud, hvis man tager sig tid til at regne efter, men sådan er der så meget, og det er en anden historie).

Anyway, her er nogle af de ting, du kan vælge imellem:

- Gratis fester i et helt år
- Alle bøger betalt under hele uddannelsen
- Gratis transport 8 af 12 måneder
- En lommeregner om året (nørdinfo: Texas Instruments TI84)
- 1 stk. laptop

Og en flok andre ting, som er meget brugbare, hvis man er en sucker for bedre uddannelsesforhold, f.eks. færre elever i lokalerne, færre lærerfri timer og den slags.

En af disse vidunderlige præmier kan blive din - men her kommer hagen:

Du skal selv bede om den!

Da jeg var lille, og jeg var på restaurant med mine forældre, havde vi en regel der lød, at jeg måtte få alle de colaer, jeg kunne nedsvælge, bare jeg selv gik op og bestilte dem. Jeg var meget, meget tilfreds med cola på det tidspunkt, men jeg var også en genert, kalveknæet dreng. Det resulterede selvfølgelig i, at jeg sjældent fik flere colaer end dem, mine forældre bestilte til mig - og det var nok også deres skumle plan.

Princippet er lidt det samme her. Du skal selv gå op til den frygtindgydende tjener og bestille din cola, eller din laptop, eller nogle færre lærerfri timer.

Så nu er det op til dig at banke i bordet, og fortælle din skoleledelse, hvad du har brug for. Pengene er der, og det er kun dig, der kan gøre det.

Gør det for den kalveknæede dreng, der var for genert til at bestille aftenens cola nummer fire.

Men gør det mest af alt for dig selv.

Af Mikkel Svane

Læs mere her

Det at have gode venner i sin klasse og have et godt forhold til sine lærere er noget af det vigtigste for at have det godt i skolen. Det viser en undersøgelse lavet for Dansk Center for Undervisningsmiljø. Hvis man har nogle gode venner at snakke med i frikvarterne og arbejde sammen med i gruppearbejdet i timerne, bliver det sjovere at gå i skole og nemmere at fuldføre sit studie.

Har du selv oplevet, at skolen var svær at klare, fordi du følte dig ensom eller det sociale bare ikke fungerede? Eller er du helt droppet ud, fordi du ikke følte dig hjemme?? Så vil jeg meget gerne høre din historie.

Du kan smide mig en mail her

Sommerfugle, der flyver febrilsk rundt i maven, som var de på EPO. Sorte rende under øjnene efter næsten ingen nattesøvn. Det kan være skræmmende at starte på et nyt studie. Nye mennesker, nye omgivelser, nye fag og noget helt andet end den trygge, velkendte folkeskole. Bare nyt, nyt, nyt. Jeg kan huske min første skoledag på en ungdomsuddannelse, hvor jeg mødte nervøst op og skeptisk kiggede rundt på alle de 25 fremmede mennesker, der skulle udgøre min klasse for de næste tre år. Var der nogen, som passede sammen med mig? Og hvordan ville det gå med alle de nye, mærkelig fag? Jeg troede, jeg var den eneste, der følte mig som Palle alene i verden, der mest af alt havde lyst til at løbe skrigende væk, og lade døren smække efter mig.

Det var jeg ikke. Slet ikke, fandt jeg senere ud af. Alle er spændte, nervøse eller nysgerrige omkring mødet med de nye klassekammerater og en helt ny skolegang. Efter navnelege, sækkeløb og fredagsbarer kom vi dog hurtigt ind på livet af hinanden, og jeg havde tre fantastiske år. Fortryllende eller forfærdelig – hvordan var dit første møde med handelsskolen? Del ud af dine erfaringer og giv gode råd til nye handelsskolespirer her..

- Pernille Urth, Journalist HK

Få gode råd til, hvordan du forbereder dig på første skoledag på ungdomsuddannelsen:

Klik her: Sådan får du en god studiestart