Hen over efteråret zoomer HK ind på undervisningsmiljøet på landets handelsskoler, og HK Ungdom lancerer en kampagne, der skal sætte elevers undervisningsmiljø i fokus.

HK mener nemlig, der er plads til forbedringer: Der skal laves klassekvotienter med max 28 pr klasse, der skal være adgang til vandautomater, god kantinemad, et godt socialt miljø og et ordentligt indeklima. HK vil have en undervisningsmiljølov, der sætter konkrete krav til skolernes undervisningsmiljø - og det skal have konsekvenser, hvis de ikke følger reglerne.

På det specielle undervisningsmiljøsite, kan du læse meget mere om, hvordan det egentlig lige står til med undervisningsmiljøet og give din mening til kende! Du kan også tippe HKs journalist, hvis du ikke er tilfreds med din skole!

SÃ¥ tjek det nye site ud lige her

Det er åbenbart ikke så hot at gå på en erhvervsuddannelse, som det burde være. I hvert fald har Undervisningsministeriet nu smidt 15 millioner kroner efter en kampagne, der skal give erhvervsuddannelser et bedre image.

- Det er vigtigt, at vi får fortalt de unge, at erhvervsuddannelse er en uddannelse, der nyder respekt. Jeg håber, at kampagnen vil være med til at skaffe mange nye praktikpladser, for det er der brug for. Det er også
vigtigt, at de unge får øjnene op for, at der er et stort behov for dem i årene, der kommer, siger undervisningsminister Bertel Haarder.

Du kan tjekke mere om kampagnen ud på flerefagfolk.dk.

• Hvad kan fÃ¥ dig til at være stolt af at gÃ¥ pÃ¥ en erhvervsuddannelse?
• Hvad skal man spille pÃ¥, for at gøre det mere sexet at vælge en erhvervsuddannelse?

Skriv en kommentar!

- Et godt undervisningsmiljø for mig er, at jeg hver dag kan komme over på en skole, hvor jeg føler mig godt tilpas, og hvor jeg har det socialt godt med mine skolekammerater. Sådan fortæller 17-årige Rikke Machon, der går på HG på Niels Brock Handelsgymnasium.

HK er nysgerrig. Og vil gerne lære noget mere. Om dig, der er under uddannelse. Er elev på en arbejdsplads. Eller lige er kommet ud på arbejdsmarkedet.

Hvad er det egentlig for en fagforening, du som ung har brug for?
Hvad skal fagforeningen levere til dig?
Hvilke forventninger har du til en fagforening?

Lige nu er der især fire ting, som HK arbejder med for at hjælpe sine medlemmer:

• At sikre gode løn- og arbejdsforhold
• At sikre faglig og juridisk hjælp til dem, der kommer i problemer pÃ¥ deres arbejdsplads og har brug for støtte
• At medvirke til at det psykiske og fysiske arbejdsmiljø er godt pÃ¥ arbejdspladserne. Det vil sige at sikre, at du har det godt pÃ¥ alle mÃ¥der og at du ikke kommer til skade.
• At sikre at der er mulighed for at gÃ¥ pÃ¥ gode ungdomsuddannelser og at der er mulighed for at videreuddanne sig, nÃ¥r man først er kommet ud pÃ¥ arbejdsmarkedet.

Men er det de rigtige ting at fokusere på, hvis man spørger dig? Har du nogle helt andre idéer til, hvad fagforeninger bør fokusere på? Eller andre måder, man kan gøre tingene på?

143,3 millioner kroner. Så mange penge er der netop blevet afsat til initiativer i 2009, som skal få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. For problemet med frafald er jo meget stort på især erhvervsuddannelserne, og det vil politikerne gøre noget ved. Men HK vil gerne høre unges mening om forslagene.

• Har Bertel fat i det rigtige?
• Eller skal der noget helt andet til for at fÃ¥ flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse?
• Hvis ja, hvad?

Her er hvad Bertel (+ hans parti Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, De Radikale og Dansk Folkeparti) er blevet enige om at bruge pengene på (pengene stammer fra Globaliseringspuljen i 2007, hvis nogen skulle være interesseret):

1. 48 millioner kroner til styrket overgang til ungdomsuddannelser:
· Intensive læseforløb med turbodansk
· Forsøg med lektiehjælp og undervisningsassistenter
· Erhvervsklasser

2. 44.8 millioner kroner til styrkede erhvervsuddannelser:
· Pulje til forbedret pædagogik
· Fremme af Erhvervsgrunduddannelserne

3. 50,5 millioner kroner til mere attraktive professionshøjskoler og
styrket indsats for frafald:
· Indsats for reduceret frafald
· Udvikling af sommerskoler
· Akkreditering EVA

Af Thanh Thi Thu Nguyen, går på HHX i Århus

Kender I det her: I står om morgenen, bussen/toget er forsinket, I havde ellers lige beregnet at I stod op til tiden, så I lige præcis kan nå i skole. Det gør jeg selv hver morgen, men mit problem er så, at der altid er proppet i busserne og jeg bliver tvunget til at tage den næste og kommer dermed for sent.

Hvorfor skal vi betale mere for en service, som ikke lever op til vores forventninger? - Der er rigtig mange, der får fravær og faktisk kan ende med at ryge ud på den konto.

Hvorfor gør politikerne ikke noget ved det, så den offentlige trafik kan køre mere effektivt? Der bliver jo hele tiden nævnt, at vi spilder tid og ressourcer på at vente i en tid, hvor vi mangler arbejdskraft. Hvorfor spilder vi tiden på at vente, når vi bare kan tage bilen. Det begynder at blive en kold og våd fornøjelse af tage cyklen. Men jo flere der tager bilen, jo mere belaster vi vejene. Hvad skal vi gøre?

Regeringen har luftet tanker om, at erhvervspraktikken i folkeskolen bør droppes, men det er unge bestemt ikke enige i:

- Nej, jeg synes ikke erhvervspraktikken skal droppes i folkeskolen. Det giver, selvom man er ung, dog et lille indblik i hvad ens fremtid den kan byde på. Hvis de sletter dette, vil det dog også være rigtigt dumt at fraråde et sabbatår, idet hvor skulle man så få en idé om erhvervslivet fra?, skriver Mette Christensen, der går på gymnasiet i Skive.
- Jeg var selv i praktik i hos en fotograf, og synes det var ufatteligt spændende (var lidt min drøm på det tidspunkt) og så havde jeg pludselig noget jeg kendte til, vidste lidt om, at arbejde og kæmpe for. Godt nok ændrede min drøm sig, men i det mindste fik jeg et indblik i hvad det vil sige at blive voksen, at arbejde og have et ansvar, skriver hun.

- Selvfølgelig skal erhvervspraktikken ikke afskaffes! Det er ofte løbet af den praktik, de unge finder ud af hvilken retning de skal gå eller i såfald hvilken retning, de IKKE skal gå! Flere 9. og 10. klasseselever finder i løbet af denne erhvervspraktik også ud af om de vil tage en EUD- eller gymnasiel uddannelse. Dermed tror jeg, at vi ved at afskaffe praktikken vil få en højere frafaldsprocent på de gymnasiale uddannelser, fordi elevernes kompetencer og interesser måske ikke er på den rigtige gymnasiale uddannelse, fortæller Signe Holm, der går på HTX på Frederiksberg.
- Jeg var selv i praktik som bioanalytiker, og prøvede i løbet af 5 hverdage 5 forskellige afdelinger inden for biokemien. Dette fandt jeg spændende, og derfor valgte jeg at tage HTX, da det er langt mere naturvidenskabeligt og praktisk end STX, HF og HHX! Havde jeg ikke prøvet det i 9. klasse, havde jeg nok fulgt alle mine venner fra klassen og årgangen, og var dermed endt på STX…, skriver hun.

Er du sej til at arrangere fester? Brænder du for at koordinere og planlægge fede events? Så er en uddannelse som eventkoordinator måske noget for dig. HK står bag to nye erhvervsuddannelser inden for event- og oplevelsesområdet.

Er du blevet fyret fra din elevplads? Og kendte du til dine rettigheder som elev?

Fortæl om dine oplevelser her - ved at skrive i kommentarfeltet neden under artiklen.

HK har lige fået Højesterets ord for, at elever har ret til en opsigelsesperiode med løn, hvis deres arbejdsgiver bryder en uddannelsesaftale og opsiger dem.

Det vil sige, at hvis du får en elevplads inden for kontor- og butiksverdenen efter at have gået på HG, skal du betragtes som funktionærer. Og så har du ret til en opsigelsesperiode med løn, hvis din arbejdsgiver bryder en uddannelsesaftale og opsiger dig.

Det har Højesteret netop afgjort i en sag, HK har ført for et af sine unge medlemmer. Han får nu godt 44.000 kroner i erstatning.

- Vi er meget glade for, at vi endelig har fået medhold i denne sag, og det vil betyde rigtig meget for elevers ansættelsesforhold og rettigheder fremover, siger Karin Bancsi, næstformand i HK.

Når man laver en uddannelsesaftale med en elev, kan arbejdsgiveren ifølge erhvervsuddannelsesloven ikke ophæve den efter de tre måneders prøvetid. Der kan så være forskellige grunde til, at enten eleven eller arbejdsgiveren alligevel vil ophæve den. Hvis arbejdsgiveren har brudt aftalen, har praksis været, at eleven bare har fået et engangsbeløb på omkring 20.000 kroner som erstatning for tab af uddannelse – svarende til den godtgørelse man ville få for en usaglig afskedigelse

- Men vi har hele tiden ment, at man skal følge funktionærloven, fordi vores elever skal betragtes som funktionærer. Og den lov siger, at man har ret til en opsigelsesperiode, og at man skal have løn i opsigelsesperioden. Det er altså det, Højesteret nu har givet HK medhold i, så der vil være meget mere klarhed i den slags sager fremover, siger Jeanette Hahnemann fra HK’s juridiske kompetencecenter.

Så husk at tjekke dine rettigheder. Det kan du gøre på HK Ungdoms hjemmeside.