Arkiv for kategorien ‘Din sundhed’

Rate din skole på Facebook

mandag, 9. marts 2009

Hvordan ser der ud på din skole? Lugter der af råddent æg? Eller er kantinen bare superlækker? Er du ved at falde af din stol? Eller er møblerne i topform? Er det sociale miljø i orden eller helt til rotterne?

Det vil HK Ungdom og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever gerne vide, og derfor har de netop lanceret den nye kampagne Reality Check.

På et brandnyt Facebook-site, kan du gå ind og rate din handelsskole på 7-trinsskalaen, uploade billeder af din skole, skrive debatindlæg og møde elever fra andre handelsskoler. Den skole, hvor flest elever deltager, vinder 10.000 kroner til en fredagscafe.

På denne måde bliver der sat fokus på handelsskoleelevernes studieforhold.

- Vi vil have de unge op af stolene og få dem til at interessere sig for deres egne studieforhold. De har ret til gode lokaler og sund kantinemad. Man må stille gode skoler med gode forhold til rådighed, før man kan forvente, at de unge uddanner sig, siger Camilla Hvam, talsmand for HK Ungdom.

Så skynd dig ind på Reality Check - klik her

Tjek HK’s nye temasite ud!

mandag, 17. november 2008

Hen over efteråret zoomer HK ind på undervisningsmiljøet på landets handelsskoler, og HK Ungdom lancerer en kampagne, der skal sætte elevers undervisningsmiljø i fokus.

HK mener nemlig, der er plads til forbedringer: Der skal laves klassekvotienter med max 28 pr klasse, der skal være adgang til vandautomater, god kantinemad, et godt socialt miljø og et ordentligt indeklima. HK vil have en undervisningsmiljølov, der sætter konkrete krav til skolernes undervisningsmiljø - og det skal have konsekvenser, hvis de ikke følger reglerne.

På det specielle undervisningsmiljøsite, kan du læse meget mere om, hvordan det egentlig lige står til med undervisningsmiljøet og give din mening til kende! Du kan også tippe HKs journalist, hvis du ikke er tilfreds med din skole!

SÃ¥ tjek det nye site ud lige her

Offentlig trafik er bagude

torsdag, 23. oktober 2008

Af Thanh Thi Thu Nguyen, går på HHX i Århus

Kender I det her: I står om morgenen, bussen/toget er forsinket, I havde ellers lige beregnet at I stod op til tiden, så I lige præcis kan nå i skole. Det gør jeg selv hver morgen, men mit problem er så, at der altid er proppet i busserne og jeg bliver tvunget til at tage den næste og kommer dermed for sent.

Hvorfor skal vi betale mere for en service, som ikke lever op til vores forventninger? - Der er rigtig mange, der får fravær og faktisk kan ende med at ryge ud på den konto.

Hvorfor gør politikerne ikke noget ved det, så den offentlige trafik kan køre mere effektivt? Der bliver jo hele tiden nævnt, at vi spilder tid og ressourcer på at vente i en tid, hvor vi mangler arbejdskraft. Hvorfor spilder vi tiden på at vente, når vi bare kan tage bilen. Det begynder at blive en kold og våd fornøjelse af tage cyklen. Men jo flere der tager bilen, jo mere belaster vi vejene. Hvad skal vi gøre?

Elever har færre rettigheder end ansatte

mandag, 29. september 2008

8 ud af 10 unge får i dag en ungdomsuddannelse. Det er det laveste niveau i 15 år. Det skyldes et dårligt undervisningsmiljø, mener HK Ungdom, der vil have strammet loven om undervisningsmiljø væsentligt op.

Overophedede eller tandklaprende kolde lokaler. Usund mad og dårlige møbler. En negativ stemning og intet sammenhold. De forhold ville aldrig gå på en arbejdsplads. Der ville blive råbt vagt i gevær, og arbejdsgiveren ville blive påbudt at lave ændringer.

Helt sådan ville det ikke gå på en skole. Her har eleverne nemlig ikke krav på det store. I 2001 blev der vedtaget en lov, Lov om Undervisningsmiljø, der skal sikre elever et godt undervisningsmiljø på skolen. Men loven er meget overordnet, og man finder ingen konkrete krav til stole og borde, kantinemad, klassekvotienter, indeklima, psykisk miljø med mere. Loven har ni paragraffer. Til sammenligning har den tilsvarende lov for ansatte, Lov om Arbejdsmiljø, 90 paragraffer.

Ukonkret lov
Det er ikke godt nok, mener HK Ungdoms formand Camilla Hvam, der kræver en ændring af loven.

- Vi går ind for en stramning af loven, som simpelthen er for ukonkret. Der skal være konkrete og klare krav til skolerne. Som arbejdsgiver kan du blive slæbt i retten, hvis dine ansatte ikke har ordentlige forhold, men der er ingen sanktioner for skolerne, siger hun.

Signalet om, at voksne ansatte er mere værd end vores ungdom, er forkert, mener HK Ungdom. Og der er flere steder, at undervisningsmiljøet kunne trænge til forbedringer. HK Ungdom lancerer derfor en kampagne i efteråret, som zoomer ind på behovet for sund og nærende kantinemad, lavere klassekvotienter, friskvandsautomater og et godt socialt miljø.

Læs resten af artiklen ved at klikke her

  • Hvad synes du om, at voksne ansatte anses for mere værd end unge pÃ¥ deres uddannelser? Fair / unfair?
  • Hvad synes du, der bør stÃ¥ i en strammet undervisningsmiljølov?

Hvad er et godt undervisningsmiljø?

fredag, 26. september 2008

Fantastiske lærere? Vandautomater på gangene? Fede klassefester? Hvad skal der til for at skabe et godt fysisk og psykisk undervisningsmiljø? Det vil HK hen over efteråret sætte fokus på. HK synes nemlig, der bør sættes meget mere spot på, hvad der skal til for at unge får det bedre på skolerne og færre til at droppe ud. Og hvordan man kan få lavet en bedre undervisningsmiljølov, som også kan håndhæves.

Det vigtigste i den forbindelse er sådan set dig og din mening. Dig der netop nu går på en ungdomsuddannelse eller lige er blevet færdig. Derfor vil det være cool, hvis du svarer på nogle af disse spørgsmål, så vi kan få en debat i gang.

  • Hvad er et godt undervisningsmiljø?
  • Er det indstillelige borde og stole, frisk vand, udluftning, der er det vigtigste?
  • Eller er det den gode lærer? Og hvad er en god lærer egentlig?
  • Hvordan sikrer man et godt socialt, undervisningsmiljø?
  • Hvad synes du, der skal stÃ¥ i en undervisningsmiljølov?
  • Hvilke rettigheder, skal man som elev have pÃ¥ det omrÃ¥de?

Vaccine kan redde dit liv

mandag, 8. september 2008

Det er grimt. Ubehageligt. Slet ikke rart at tænke på. Men du er nødt til at forholde dig til det: Hver tredje dag året rundt dør en kvinde af livmoderhalskræft i Danmark. Og det er en af de kræftformer, der i høj grad rammer yngre kvinder.

Derfor er det endnu vigtigere at du forholder dig til dette her: Livmoderhalskræft kan forebygges med vaccination og screening.

Kræftens Bekæmpelse har netop sat en ny kampagne i gang, der sætter fokus på dette, og de har uddannet 200 piger til at være ambassadører, så de kan formidle viden om livmoderhalskræft. De 200 piger er helt almindelige unge studerende som dig og er spredt rundt på uddannelsesinstitutioner i landet. Så du kender måske allerede en af dem.

De unge ambassadører kan fortælle dig, at hvis du er en pige på mellem 9 og 26 år, kan du blive vaccineret mod HPV-virus, der er en seksuelt overført virus, som kan forårsage livmoderhalskræft. Så det er en rigtig, rigtig god idé at få denne vaccination. Selv om du er vaccineret, er det dog vigtigt, at du jævnligt får en screening - det vil sige en underlivsundersøgelse.

Læs de unge ambassadørers blog og tjek i øvrigt kampagnesitet www.vidunderlivet.dk ud, hvis du vil vide mere om livmoderhalskræft, og hvordan du kan blive vaccineret.


Ungdomspanelet er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS).