Det er grimt. Ubehageligt. Slet ikke rart at tænke på. Men du er nødt til at forholde dig til det: Hver tredje dag året rundt dør en kvinde af livmoderhalskræft i Danmark. Og det er en af de kræftformer, der i høj grad rammer yngre kvinder.

Derfor er det endnu vigtigere at du forholder dig til dette her: Livmoderhalskræft kan forebygges med vaccination og screening.

Kræftens Bekæmpelse har netop sat en ny kampagne i gang, der sætter fokus på dette, og de har uddannet 200 piger til at være ambassadører, så de kan formidle viden om livmoderhalskræft. De 200 piger er helt almindelige unge studerende som dig og er spredt rundt på uddannelsesinstitutioner i landet. Så du kender måske allerede en af dem.

De unge ambassadører kan fortælle dig, at hvis du er en pige på mellem 9 og 26 år, kan du blive vaccineret mod HPV-virus, der er en seksuelt overført virus, som kan forårsage livmoderhalskræft. Så det er en rigtig, rigtig god idé at få denne vaccination. Selv om du er vaccineret, er det dog vigtigt, at du jævnligt får en screening - det vil sige en underlivsundersøgelse.

Læs de unge ambassadørers blog og tjek i øvrigt kampagnesitet www.vidunderlivet.dk ud, hvis du vil vide mere om livmoderhalskræft, og hvordan du kan blive vaccineret.

Lige meget hvilken uddannelse du er i gang med, er det nok ikke gået forbi din næse, at der er mangel på arbejdskraft i dette land. Og det betyder at virksomheder hiver og slider i alle arme, de kan få fat på. Og faktisk er de også meget interesserede i at få fat på dig. Måske mens du er midt i en uddannelse. Eller netop når du er færdig med din ungdomsuddannelse.

- Tidligere ventede man på, at folk var færdiguddannede. Det gør man ikke længere. Nu ryger virksomhederne ud på uddannelsesinstitutionerne og tager dem, inden de bliver færdige. Det gælder både i den private og den offentlige sektor, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet til avisen 24timer.

Selv om virkeligheden og cool cash kan virke tiltrækkende på dig, skal du måske lige tænke en ekstra gang over det, inden du kaster dig ud i det pulserende arbejdsliv. Det mener Flemming Ibsen i hvert fald.

- Både samfundet og den unge bliver snydt. Man bliver handikappet senere hen, når man skal søge arbejde, fordi man mangler et færdigt uddannelsesbevis på sit CV, siger han.

• Hvad siger du? Er det en god idé at tage arbejde, nÃ¥r der er brug for ekstra hænder?
• Lokker det, at mange virksomheder har brug for dig, selv om du ikke er færdiguddannet?
• Tænker du over konsekvenserne pÃ¥ længere sigt?

Du er en flink pige/dreng, hvis du er gået direkte fra 9. klasse til din ungdomsuddannelse. Og har planer om at fortsætte på en videregående uddannelse uden slinger i valsen. I hvert fald hvis man skal lytte til regeringen. Der synes, det er meget vigtigt, at man spurter igennem uddannelsessystemet uden at kigge til siderne. Fra næste år får man endda en bonus, hvis man begynder på en videregående uddannelse senest to år efter at man er blevet færdig med sin ungdomsuddannelse. Så kan man nemlig gange sit karaktergennemsnit med 1,08.

Men hvad mener du egentlig? Det er det, der er interessant. I hvert fald for HK. Smid en kommentar til dette og svar på spørgsmålene herunder.

• Fik du den vejledning, du havde brug for mellem folkeskolen og din ungdomsuddannelse?
• Havde du opfattelsen af, at det var bedst at gÃ¥ direkte fra 9. klasse og videre pÃ¥ en ungdomsuddannelse? Hvorfor?
• Eller var der nogen, der foreslog dig at tage 10. klasse med?
• Synes du, det er vigtigt med hurtig uddannelsesstart?

• Hvad synes du om den ordning, der betyder, at ens gennemsnit bliver forhøjet, hvis man gÃ¥r hurtigt videre pÃ¥ en videregÃ¥ende uddannelse efter ungdomsuddannelsen?
• Bør den fortsætte?
• Eller bør den afskaffes ifølge dig?
• Hvad synes du om, at de unge, der er ude og arbejde et eller to Ã¥r, ender bagerst i uddannelseskøen, selv om de nu har erhvervserfaring, fordi deres karaktergennemsnit ikke bliver ganget op?

Af Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, HK

Har du prøvet at have en chef, hvor du bare har tænkt “oh my god, sÃ¥dan kan han da ikke behandle mig!”?

Det har jeg.

Han var et dumt svin, rent ud sagt, og han behandlede alle lige. Altså alle blev behandlet lige dårligt. Han råbte og skreg og kaldte folk for idioter.

Det er mange år siden, og dengang ville jeg bare videre, og vidste ikke at der var noget der hed Arbejdstilynet. Det ved jeg nu, og jeg kan forstå, at de eksisterer for at kunne udradere dårlige arbejdsforhold.

Aha, tænker jeg, det skulle jeg da have vidst dengang, så kunne han have fået sig en over nakken. Men det kunne han ikke.

Arbejdstilsynet har nemlig ingen reel magt. De kan vejlede og give pÃ¥bud om at “det der, det mÃ¥ du sgu ikke, mester, det er ikke sÃ¥ godt”. SÃ¥ længe chefen “kun” overfalder dig verbalt og ikke lægger hÃ¥nd pÃ¥ dig, kan de intet stille op. Dvs. at den samme chef kan gang pÃ¥ gang gøre livet surt for sine ansatte, og der er ikke noget, nogen kan gøre for at stoppe ham.

Hvad mener du om det? Har du været ude for noget lignende?

Kontakt HK, hvis du har været ude for at have en chef, der chikanerede eller mobbede dig.
VI prøver nemlig at gøre noget ved det…

Af Mikkel Svane, journalist

Det siger en ny international undersøgelse, som konsulentfirmaet Blessing White har lavet. Hvis du er født efter 1980, skal du føle dig ramt af det. For så er du en del af den såkaldte generation Y. Og så gider du faktisk over hovedet ikke arbejde. Du er uengageret og gider ikke knokle løs hele livet, som dine forældre og bedsteforældre har gjort.

Der er dog måder, hvor man kan få dovne unge til at arbejde, siger Christopher Rice, der er topleder i konsulentfirmaet Blessing White til den amerikanske netavis Management Issues . En måde er at sikre, at unge får større og vigtigere stillinger.

- Uengagement kan i en hvis grad reflektere ens rang på jobbet. Få unge er i ledende stillinger. Det forventes, at øget engagement kommer fra magt og position, siger han.

• Men er det her virkelig rigtigt?
• Tror du at “unge nu til dags” er mere dovne pÃ¥ jobbet, end unge var førhen? Hvorfor? Hvorfor ikke?
• Hvad mener du, kan sikre unges engagement pÃ¥ jobbet?

Hvad du gør med dine egne penge er selvfølgelig din egen sag. Men hvad du gør med andres penge er måske en anden sag. Og hvis du låner penge til at tage på ferie for, så er det jo sådan set andres penge. Nå, det skal jeg ikke stille mig til dommer over for. Men jeg vil da gerne høre, om du også har lånt penge til ferien. For det tyder en ny undersøgelse fra Capacent Epinion på, at du har. Den siger, at over halvdelen af 18-25-årige har økonomiske tømmermænd her efter ferien.

Læs mere her: Danske unge holder ferie for lånte penge

Har du lånt penge til ferien?

Hvorfor?

Giver det problemer for dig på længere sigt - eller bare en masse ekstra sjov på kort sigt?

Hvordan betaler du lånet ud?

Skal du arbejde flere timer i dit fritidsjob eller på din elevplads nu efter ferien?

- Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, HK

Sommerfugle, der flyver febrilsk rundt i maven, som var de på EPO. Sorte rende under øjnene efter næsten ingen nattesøvn. Det kan være skræmmende at starte på et nyt studie. Nye mennesker, nye omgivelser, nye fag og noget helt andet end den trygge, velkendte folkeskole. Bare nyt, nyt, nyt. Jeg kan huske min første skoledag på en ungdomsuddannelse, hvor jeg mødte nervøst op og skeptisk kiggede rundt på alle de 25 fremmede mennesker, der skulle udgøre min klasse for de næste tre år. Var der nogen, som passede sammen med mig? Og hvordan ville det gå med alle de nye, mærkelig fag? Jeg troede, jeg var den eneste, der følte mig som Palle alene i verden, der mest af alt havde lyst til at løbe skrigende væk, og lade døren smække efter mig.

Det var jeg ikke. Slet ikke, fandt jeg senere ud af. Alle er spændte, nervøse eller nysgerrige omkring mødet med de nye klassekammerater og en helt ny skolegang. Efter navnelege, sækkeløb og fredagsbarer kom vi dog hurtigt ind på livet af hinanden, og jeg havde tre fantastiske år. Fortryllende eller forfærdelig – hvordan var dit første møde med handelsskolen? Del ud af dine erfaringer og giv gode råd til nye handelsskolespirer her..

- Pernille Urth, Journalist HK

Få gode råd til, hvordan du forbereder dig på første skoledag på ungdomsuddannelsen:

Klik her: Sådan får du en god studiestart

Sabbatår. Fede-år. Fri-år. Eftertænksomt år. Det er blevet diskuteret meget, om det er en god idé eller ej at holde fri et år eller to efter ungdomsuddannelsen. Men tilsyneladende har I unge hørt efter politikernes bønner. For i disse dage kan man læse denne nyhed på Undervisningsministeriets hjemmeside:

Aldersgruppen på 22 år og derunder er steget fra 42 procent til 54 procent af de nyoptagne på de videregående uddannelser på bare fem år.
- Det er tydeligt, at ansøgerne har lyttet til advarslerne imod at holde mere end ét, højst to sabbatår. Og det er dejligt, at flere har fået deres første ønske opfyldt. Der er grund til at glæde sig over, at de unge går tidligere i gang med studierne, siger undervisningsminister Bertel Haarder.

• Er du blevet bange for at tage et sabbatÃ¥r?
• Eller giver du eksperterne ret i, at det er spild af tid?