Hvis hele samfundet holder åbent i 24 timer i døgnet, betyder det:

• at du skal arbejde meget mere
• at du aldrig har tid til at være sammen med dine venner og familie
• at fritid og arbejdsliv flyder sÃ¥ meget sammen, at du er mere udsat for stress
• at der kommer en masse udfordringer for samfundet i forhold til for eksempel børnepasning

HK Ungdom Hovedstaden er derfor meget imod at afskaffe lukkeloven, og derfor vil vi have gang i en debat, hvor alle danskere diskuterer, om vi ønsker et samfund, hvor vi alle er på hele tiden.

Vi håber, at en sådan debat kan åbne øjnene for, at der er behov for et begreb som kollektiv fritid, så vi har fri samtidig og kan samles med familien, vennerne, idrætsforeningen eller hvem, vi har brug for at se.

- Det er vigtigt at få en debat i gang. I befolkningen, på tværs af fagforeninger og med erhvervslivet. Hvis man afskaffer lukkeloven, er det ikke kun butiksansatte, det går ud over. Så skal daginstitutionerne også holde længere åbent, forsyningskæderne til butikkerne vil blive ramt, chauffører og lagerarbejdere vil blive ramt. Man kan måske lave nogle ændringer i lukkeloven, men det er vigtig, at vi sikrer, at folk ikke skal på arbejde hver dag, siger Johnny Chiang Kejs, der sidder i ungdomsudvalget i HK Ungdom Hovedstaden.

- At afskaffe lukkeloven vil også have store konsekvenser for familielivet. For eksempel vil det være svært for et par at få tingene til at hænge sammen, hvis den ene arbejder på kontor og har fri i weekenden, mens den anden arbejder i butik og skal arbejde hele weekenden, siger han.

Hvis man ikke har fri på det tidspunkt, hvor også ens venner og familie har fri, så er friheden ikke lige så meget værd. Det nytter ikke noget, hvis man har fri om onsdagen, når ens ægtefælle og børn har fri om søndagen. Fritiden sammen er ubetalelig, mener HK Ungdom Hovedstaden.

Diskussionen er aktualiseret, efter at de Konservative nu også har meldt ud, at lukkeloven kan fjernes. Hermed har de formentligt et flertal sammen med Venstre og regeringens støtteparti Dansk Folkeparti.

I HK Ungdom Hovedstaden spørger vi: Er velfærd kun et spørgsmål om økonomi?

Er det ikke også et spørgsmål om at kunne være sammen med sin familie og venner?

Omkring 32.000 unge er i risiko for at få problemer med pengespil. Det viser en ny undersøgelse SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har lavet.

Odds-spil, Lotto og skrabelodder frister tilsyneladende mange unge, og får deres indre spilledjævel til at gå amok. Det er især unge mænd, der er vilde med at sætte mønter på højkant. Det sker i takt med, at der også bliver flere og flere slags spil, man kan bruge sine penge på. Ikke mindst spil på nettet, hvor det er meget nemt at fyre alle sine lommepenge af i en fart.

• Spiller du?
• Hvorfor? Er det spændingen eller udsigten til at vinde penge, der frister dig?
• Hvorfor tror du, sÃ¥ mange unge elsker at spille?
• Hvordan undgÃ¥r man, at flere unge bliver ludomaner?

Af Thanh Thi Thu Nguyen, går på HHX i Århus

Med stigende/faldende oliepriser bliver det dyrere at varme husene op og generelt bruge en masse energi, som vi gør i dag. PÃ¥ et tidspunkt mÃ¥ der jo ikke være flere ressourcer af tage af, og vi kan jo ikke begynde at fælde alle skovene for at holde samfundet i gang. Vindmøllekraft er super godt, men vi kan desværre ikke lave det om sÃ¥ vi kan “gemme” energien til senere.

Atomkraft skulle gerne være en billig måde at lave energi på, og mange andre lande omkring os gør det allerede, det er harmløst hvis det håndteres rigtigt, men der er desværre stadig risiko for et nyt Tjernobyl og det tager flere generationer, før det ikke er radioaktivt mere og det er ekstremt dyrt at skaffe sig af med det! En beslutning om atomkraft påvirker ikke bare vores generation, men mange generationer efter os må leve med det.

Er det på tide, at kigge på alternative løsninger på energiproblemet, eller skal vi tage en ny omgang om atomkraft igen?

Anders Fogh og resten af regeringen synes ikke, du som ung skal have ret mange dagpenge, hvis du bliver ledig. De tror nemlig ikke, du gider lede efter et nyt job så. Derfor har de netop foreslået, at dagpengesatsen for unge under 30 skal halveres.

I dag er reglerne sådan, at hvis du bliver ledig og er medlem af en a-kasse, så får du omkring 15.000 kroner i dagpenge om måneden. Men hvis regeringens forslag vedtages, vil du altså kun få 7-8000 kroner at klare dig for om måneden, mens du leder efter et nyt job.

• Hvad synes du om det forslag?
• Hvis du gÃ¥r pÃ¥ en ungdomsuddannelse - hvad frygter du sÃ¥, det vil betyde for dig, nÃ¥r du bliver færdig med din uddannelse?
• Hvis du allerede arbejder - hvad ville det betyde for dig, hvis du skulle til at klare dig for omkring 7-8000 kroner om mÃ¥neden, fordi du blev ledig?
• Er det rigtigt, unge ikke gider arbejde, hvis de fÃ¥r for meget i dagpenge?
• Hvad skal der til for at unge vil skynde sig at finde et nyt arbejde, hvis de bliver arbejdsløse?

Skynd dig at smide en kommentar her og lad os få gang i debatten!

Læs hvad HK mener om forslaget på www.hk.dk

Af Thanh Thi Thu Nguyen, går på HHX i Århus

Kender I det her: I står om morgenen, bussen/toget er forsinket, I havde ellers lige beregnet at I stod op til tiden, så I lige præcis kan nå i skole. Det gør jeg selv hver morgen, men mit problem er så, at der altid er proppet i busserne og jeg bliver tvunget til at tage den næste og kommer dermed for sent.

Hvorfor skal vi betale mere for en service, som ikke lever op til vores forventninger? - Der er rigtig mange, der får fravær og faktisk kan ende med at ryge ud på den konto.

Hvorfor gør politikerne ikke noget ved det, så den offentlige trafik kan køre mere effektivt? Der bliver jo hele tiden nævnt, at vi spilder tid og ressourcer på at vente i en tid, hvor vi mangler arbejdskraft. Hvorfor spilder vi tiden på at vente, når vi bare kan tage bilen. Det begynder at blive en kold og våd fornøjelse af tage cyklen. Men jo flere der tager bilen, jo mere belaster vi vejene. Hvad skal vi gøre?

Regeringen har luftet tanker om, at erhvervspraktikken i folkeskolen bør droppes, men det er unge bestemt ikke enige i:

- Nej, jeg synes ikke erhvervspraktikken skal droppes i folkeskolen. Det giver, selvom man er ung, dog et lille indblik i hvad ens fremtid den kan byde på. Hvis de sletter dette, vil det dog også være rigtigt dumt at fraråde et sabbatår, idet hvor skulle man så få en idé om erhvervslivet fra?, skriver Mette Christensen, der går på gymnasiet i Skive.
- Jeg var selv i praktik i hos en fotograf, og synes det var ufatteligt spændende (var lidt min drøm på det tidspunkt) og så havde jeg pludselig noget jeg kendte til, vidste lidt om, at arbejde og kæmpe for. Godt nok ændrede min drøm sig, men i det mindste fik jeg et indblik i hvad det vil sige at blive voksen, at arbejde og have et ansvar, skriver hun.

- Selvfølgelig skal erhvervspraktikken ikke afskaffes! Det er ofte løbet af den praktik, de unge finder ud af hvilken retning de skal gå eller i såfald hvilken retning, de IKKE skal gå! Flere 9. og 10. klasseselever finder i løbet af denne erhvervspraktik også ud af om de vil tage en EUD- eller gymnasiel uddannelse. Dermed tror jeg, at vi ved at afskaffe praktikken vil få en højere frafaldsprocent på de gymnasiale uddannelser, fordi elevernes kompetencer og interesser måske ikke er på den rigtige gymnasiale uddannelse, fortæller Signe Holm, der går på HTX på Frederiksberg.
- Jeg var selv i praktik som bioanalytiker, og prøvede i løbet af 5 hverdage 5 forskellige afdelinger inden for biokemien. Dette fandt jeg spændende, og derfor valgte jeg at tage HTX, da det er langt mere naturvidenskabeligt og praktisk end STX, HF og HHX! Havde jeg ikke prøvet det i 9. klasse, havde jeg nok fulgt alle mine venner fra klassen og årgangen, og var dermed endt på STX…, skriver hun.

Er du sej til at arrangere fester? Brænder du for at koordinere og planlægge fede events? Så er en uddannelse som eventkoordinator måske noget for dig. HK står bag to nye erhvervsuddannelser inden for event- og oplevelsesområdet.

Er du blevet fyret fra din elevplads? Og kendte du til dine rettigheder som elev?

Fortæl om dine oplevelser her - ved at skrive i kommentarfeltet neden under artiklen.

HK har lige fået Højesterets ord for, at elever har ret til en opsigelsesperiode med løn, hvis deres arbejdsgiver bryder en uddannelsesaftale og opsiger dem.

Det vil sige, at hvis du får en elevplads inden for kontor- og butiksverdenen efter at have gået på HG, skal du betragtes som funktionærer. Og så har du ret til en opsigelsesperiode med løn, hvis din arbejdsgiver bryder en uddannelsesaftale og opsiger dig.

Det har Højesteret netop afgjort i en sag, HK har ført for et af sine unge medlemmer. Han får nu godt 44.000 kroner i erstatning.

- Vi er meget glade for, at vi endelig har fået medhold i denne sag, og det vil betyde rigtig meget for elevers ansættelsesforhold og rettigheder fremover, siger Karin Bancsi, næstformand i HK.

Når man laver en uddannelsesaftale med en elev, kan arbejdsgiveren ifølge erhvervsuddannelsesloven ikke ophæve den efter de tre måneders prøvetid. Der kan så være forskellige grunde til, at enten eleven eller arbejdsgiveren alligevel vil ophæve den. Hvis arbejdsgiveren har brudt aftalen, har praksis været, at eleven bare har fået et engangsbeløb på omkring 20.000 kroner som erstatning for tab af uddannelse – svarende til den godtgørelse man ville få for en usaglig afskedigelse

- Men vi har hele tiden ment, at man skal følge funktionærloven, fordi vores elever skal betragtes som funktionærer. Og den lov siger, at man har ret til en opsigelsesperiode, og at man skal have løn i opsigelsesperioden. Det er altså det, Højesteret nu har givet HK medhold i, så der vil være meget mere klarhed i den slags sager fremover, siger Jeanette Hahnemann fra HK’s juridiske kompetencecenter.

Så husk at tjekke dine rettigheder. Det kan du gøre på HK Ungdoms hjemmeside.

Vi er alle en del af løsningen. Det er sloganet i HK’s nye markedsføringskampagne, som du mÃ¥ske allerede har spottet i medierne og i gadebilledet. Det kan godt være, du synes, det lyder lamt. Men prøv lige at smag pÃ¥ det. “Vi er alle en del af løsningen”. PÃ¥ en eller anden mÃ¥de, er det noget, der hænger fast. Og man kommer til at sige det. Ironisk eller ej. Hvis man først er begyndt, sÃ¥ popper det op i hovedet hele tiden.

HK vil gerne høre din mening. For pointen med kampagnen er, at HK ikke kun vil blande sig i arbejdsmarkedspolitik, men at HK fremover vil give bud pÃ¥ løsninger pÃ¥ alle typer problemer i samfundet. For alt sammen vedkommer HK’s medlemmer. Hvordan vi fÃ¥r en bedre folkeskole. Hvordan vi fÃ¥r kortere ventelister pÃ¥ operationer. Hvordan vi løser trafikkaos pÃ¥ motorvejene.

• Hvad siger du til det?
• Skal HK føle sig fri til at blande sig pÃ¥ alle disse omrÃ¥der og komme med løsningsforslag?
• Eller hvad synes du, det er vigtigt, HK koncentrerer sig om?

TJEK HK’S KAMPAGNESITE: VI ER ALLE EN DEL AF LØSNINGEN