Unge er bare vildt dovne!
Det siger en ny international undersøgelse, som konsulentfirmaet Blessing White har lavet. Hvis du er født efter 1980, skal du føle dig ramt af det. For så er du en del af den såkaldte generation Y. Og så gider du faktisk over hovedet ikke arbejde. Du er uengageret og gider ikke knokle løs hele livet, som dine forældre og bedsteforældre har gjort.
Der er dog måder, hvor man kan få dovne unge til at arbejde, siger Christopher Rice, der er topleder i konsulentfirmaet Blessing White til den amerikanske netavis Management Issues . En måde er at sikre, at unge får større og vigtigere stillinger.
- Uengagement kan i en hvis grad reflektere ens rang på jobbet. Få unge er i ledende stillinger. Det forventes, at øget engagement kommer fra magt og position, siger han.
- Men er det her virkelig rigtigt?
- Tror du at “unge nu til dags” er mere dovne pÃ¥ jobbet, end unge var førhen? Hvorfor? Hvorfor ikke?
- Hvad mener du, kan sikre unges engagement på jobbet?
Tags: arbejde, dovne, uengageret, unge
22. august 2008 at 08:57
1. Det er en hård kritik som Blessing White skriver, men jeg giver faktisk firmaet lidt ret. Det er selvfølgelig ikke alle unge som er dovne og ikke gider og lave noget.
Men man ser mere og mere unge mennesker bag disken som er fuldstændig ligeglad med hvad kunderne tænker, og som overhovedet ikke er opsat på at yde nogen form for service.
Jeg tror et af problemerne kan være at nogle unge er for forkælet hjemmefra. Mange forældre har intet i mod at deres børn ikke arbejder, skal de bruge penge til tøj eller andet, får de det bare af dem - Hvilket jeg synes er en meget forkert holdning og have til tingene.
Jeg er meget sikker på, faktisk ikke i tvivl om at unge nu til dags er meget mere dovne end man var i vores forældres tid. I deres tid er de fleste opdraget til at man skal knokle meget for pengene.
26. august 2008 at 11:33
Jeg syntes personlig at det er meget hård kritik der bliver lagt på bordet, også vil jeg gerne lige sige at det er altså ikke alle unge mennesker som er uengageret.
Jeg startede med at arbejde som 13 som Avis bud for Folketidende, og den dag jeg fyldte 15 år søgte jeg job i en butik, og nu er jeg 18 år og har arbejdet i butik lige siden, alt i alt har jeg måske været arbejdsløs i 2 uger siden jeg var 13 år.
Jeg arbejder nu i Føtex, og jeg syntes selv at jeg går meget op i det jeg laver og jeg prøver at give mine kunder den bedst mulige service jeg kan.
min pointe er bare, at der er altså ikke alle unge mennesker som bare er dovne.
alle har ret til en dag at lægge sig på sofaen og slappe af.
28. august 2008 at 21:17
Det er dog vigtigt, for ikke mindst Blessing White, at observere den udvikling der er sket i verden, i forhold til generationer. Ikke mindst har vi som unge fået mange andre ting (muligvis forkerte) som kan optage vores hjerner - som en stor del af det, er internettet.
Jeg har en fornemmelse af, at denne generation af unge, er nysgerrige, kreative og vil gerne vise det, men hvis dette bliver tilsidesat af fx kedelige rutiner og for nemme arbejdsopgaver — skabes de “dovne unge”. At arbejde pÃ¥ en arbejdsplads bør, dog ikke hver dag, men sommetider, at bestÃ¥ af en udfordring. Dét gør et arbejde spændende, og man har lyst til at engagere sig.
Selv har jeg arbejdet flere steder, men har siddet bag kassen i en superbrugs, heldigvis fik jeg snakket med min chef om, om jeg kunne komme lidt ned i butikken nogen dage, eller komme over i kioskafdelingen - for at skabe afveksling (og det hjalp, for mit vedkommende). Idag arbejder jeg som tjener på en kro, nogen dage ligner hinanden med at servere for bryllup, mens andre dage skal jeg pludselig selv stå for et arrangement og så er udfordringen sat klar!
Så jeg vil mene at variation i jobbet (for så vidt muligt) er en vigtig del af engagement.
19. oktober 2008 at 23:51
Engagement øger helt klart ansvarsfølelsen og de to ting hænger sammen. På mit arbejde bliver jeg behandlet som en voksen på lige fod med de uddannede fastansatte, og allerede fra dag 1 stoler man på at medarbejderne kan klare sig selv, ellers må man selv tage initiativ til at komme med opklarende spørgsmål, men det hang nok sammen med at jeg kom fra en anden afdeling, så jeg kendte allerede arbejdspladsen godt. Men jo mere min afdelingsleder stoler på mig, roser mig eller bare generelt spreder en god stemning, jo mere har jeg lyst til at arbejde og knokle hårdt. Men en del på min skole får alt af deres forældre, mange af dem arbejde ikke engang og i så fald er det begrænset hvor meget de arbejder med.
Jeg er enig i, at min generation generelt er blevet doven og overforkælet, men det er forældrene der gør det. Der er dog også en gruppe unge, som har kæmpe ansvars følelse og kan klare sig på lige fod med de ældre. Jo mere der bliver vist tillid til at man kan klare opgaverne alene, jo mere fokuseret og resultatorienteret bliver jeg. Derfor yder jeg hver gang på arbejdet det bedste jeg kan, for at hjælpe kunderne og de skal i hvertfald ikke gå derfra, og føle at jeg er ligeglad med mit job og dermed dem og deres behov for service, for det er jeg ikke.
Vigtigere og højere stillinger giver nok lige så meget mere som flere stjerner på skuldrene, ens stolthed stiger vel i takt med ens ansvars følelse og så tager man flere opgaver selvstændigt på sig.