Er du bange for sabbatår?
Sabbatår. Fede-år. Fri-år. Eftertænksomt år. Det er blevet diskuteret meget, om det er en god idé eller ej at holde fri et år eller to efter ungdomsuddannelsen. Men tilsyneladende har I unge hørt efter politikernes bønner. For i disse dage kan man læse denne nyhed på Undervisningsministeriets hjemmeside:
Aldersgruppen på 22 år og derunder er steget fra 42 procent til 54 procent af de nyoptagne på de videregående uddannelser på bare fem år.
- Det er tydeligt, at ansøgerne har lyttet til advarslerne imod at holde mere end ét, højst to sabbatår. Og det er dejligt, at flere har fået deres første ønske opfyldt. Der er grund til at glæde sig over, at de unge går tidligere i gang med studierne, siger undervisningsminister Bertel Haarder.
- Er du blevet bange for at tage et sabbatår?
- Eller giver du eksperterne ret i, at det er spild af tid?
Tags: sabbatår


1. september 2008 at 18:35
Jeg er ikke bange for at tage et sabbatår, idet jeg mere er bange for at jeg under videre uddannelsen så ville falde fra, fordi jeg kører død. Jeg tænker mere på at komme ud og tjene nogle penge og gøre noget praktisk, så jeg er frisk og klar til at tage imod mere viden. Så for mit vedkommende vil jeg ikke mene, at det er spild af tid. Hvis man kan finde ud af, at benytte året til noget fornuftigt - så synes jeg det er fint. Men vil man bare bruge det fordi man ikke lige ved hvad man skal, bør man nok tænke sig en ekstra gang om. Jeg tror det hurtigt bliver for let bare at arbejde, og så tro det kommer hen af vejen, selvfølgelig er der mange der mener der er så mange valg, men det bliver ikke nemmere af at udskyde det år eller to.
5. september 2008 at 10:25
Jeg er ikke bange for at tage et sabbatår, for hvis man holder et års fri, kan det være, at man er mere klar til at være i skole derefter, fordi man har haft prøvet noget andet i et år. Og hvis man er usikker på, hvad man vil, kan det ske, at et sabbatår kan gøre en klogere, da man kan prøve at arbejde med det, som man drømmer om at uddanne sig til.
23. november 2008 at 23:12
Hvorfor skal man være bange for sabbat år, når nogle lærer mere på to år end 10 år i skolen? Hvilke eksperter har vurderet det til at være spild af tid? - Hvis det er politikere der mener det, så synes jeg ikke det er et sagligt udsagn, for et stykke tid siden læste jeg en artikel om, at de der havde taget et sabbatår eller mere havde mindre tendens til at droppe ud i forhold til de, der havde fortsat direkte uden pause. Et fri år eller to ser jeg ikke noget problem i, der er jo nogle der simpelthen bare er skoletrætte og trænger til en pause, men jeg kan godt se, at det bliver svært at falde ind i rutinen igen hvis man har været 5 år væk fra skolebænken.