Hvordan får vi den bedste ledelse på erhvervsuddannelserne?
Hvis flere elever skal gennemføre en erhvervsuddannelse skal ledelsen på skolerne være kompetent og professionel med mod til nytænkning, udvikling og høje ambitioner på elevernes og uddannelsernes vegne. Det mener HK, men hvad mener du?
Hvad er en god skoleledelse?
Hvilke rammer skal der til, for at man får sådan en god ledelse på alle skoler?
Hvordan kan man sikre, at både elever og lærere altid får ejerskab til ledelsens beslutninger?
Hvad mener du er god ledelse? Har du selv nogle positive oplevelser, du kan give videre?
Klik på ”kommentarer” herunder og skynd dig at skrive dine forslag til HK!
Tags: erhvervsuddannelser, ledelse, skoleledere
16. april 2009 at 12:33
En god ledelse tager eleverne med på råd, når der skal ændres noget på skolen, eller for at få forslag til hvad eleverne synes skal ændres. Ledelsen tager hensyn til alle parter og får det hele til at gå op i en højere enhed.
Det er vigtigt at lederen taler med eleverne, så de føler at de også bliver lyttet til. Det er dejligt at se resultater af sådan et arbejde. På min skole kan man mærktbart føle, at der blev skiftet ud i ledelsen for et par år siden. Det virkede lidt som om, at en fra den tidligere ledelse modarbejdede elevrådet, og det blev begrænset hvad man som elevråd kunne lave, når samarbejdet ikke var særligt godt.
16. april 2009 at 14:14
Ledelsen skal være synlig i hverdagen, så eleverne ser “giraffen/girafferne”. Det er jo ledelsen, der har beslutningskompetencen. Der skal ikke være for mange ledere/høvdinge, hvilket gør, at der bliver længere vej til beslutningerne. Ledelsen skal uddelegere beslutningskompetencer til de forskellige teams, så lederen kan koncentrere sig om at lede sine medarbejdere. Det vil sige coache/rådgive/sparre de ansatte - lærerteamet. Lederen skal kende sine ansatte - inspirere dem - selv være ledestjernen, så hun/han er istand til at benytte de menneskelige såvel som de faglige ressourcer der er tilstede - til gavn for vores unge studerende.
18. april 2009 at 11:26
en god ledelse er utroligt svær at definere præcist. der er jo klart stor forskel på om det er en erhvervsskole i københavn, eller et sted ude i provinsen, antallet af elever, studieretning, fagforeningen/overenskomster, samt det faglige udvalg o. a. har jo utroligt meget at skulle have sagt overfor ledelsen, og den måde de enkelte skoler bliver drevet.
bedømmelse af ledelsen er også en meget subjektiv mening, om de personer der sidder/ sad i ledelsen dengang eller nu, hvor man er på den erhvervsskole
istedet vælger jeg at fokusere på hvordan forholdene kan blive bedre.
hvordan eleverne får mere indflydelse og ejerskab i beslutningerne?
selvfølgelig er der noget der hedder en bestyrelse, men der er også på langt de fleste skoler et udd. udvalg, hvor eleverne jo faktisk har/bør have en repræsentant. - elevrådsformanden.
han/hun er jo hermed valgt som rep. for hele skolens nuværende, men også kommende elever da de også bliver påvirket af udvalgets beslutninger..
elevrådene bør på andre måder også strukturere sig anderledes hvis de ønsker mere indflydelse. -oftest går det mere op i gallafester o lign (ikke en direkte generel mening)
men hvis elevrådene eks. samarbejde helt ude i de enkelte klasser, og fx med elevbevægelsen EEO (ervhversskolernes elevorganisation), fagforeningen o lign.
desværre/heldigvis er der jo en del elever/studerene ude på skolerne der er utroligt ambitiøse, og går meget op i deres uddannelse, og derfor er elevråddet ikke noget der er overskud/lyst til, også fordi elevrådsmøderne oftest ligger i en spændene undervisning - og ligger de efter skole er der elever der oftest går glip af dem grundet at de skal langt hjem.
en anden god ting kunne også være som man oftest høre via efterskoler, at der i frokostpauserne er en bedre kontakt ml. lærere, adm. ledelse, elever o lign. ved fx et fælles kantinemiljø. -
ledelsen og dem med det organisatoriske ansvar har jo pause og derfor er arbejdssnak jo ikke noget der høre hjemme i en kantine.
det er fritid, og der kan man slappe af, nyde sin mad, men faktisk også se de studerene, deres miljø, observere deres velbefindene.
og få en forståelse af hvordan tingene faktisk køre på “gulvet” / blandt eleverne.
kommunikation mellem de forskellige afd. er en mangelvare inden for studiemiljøet. - dagen er desværre heller ikke 44 timer lang. - selvom - ifølge en tidligere artikel i gratisaviserne at unge “multitasker” via kommunikation så meget at de når dagligt hvad der svare til 44 timers dag. - via kommunikation.
måske bør ledelsen så få til kommunikationsundervisning af de studerende?