Hvordan sikrer vi, at unge vælger den rette uddannelse?

Det er utrolig vigtigt, at eleverne har lysten, viljen og evnerne til den uddannelse, de vælger. De skal vide, hvad de går ind til, og skal aktivt selv have valgt det. Ellers kommer de aldrig til at gennemføre den. Det mener HK, der derfor peger på, at der skal skabes et meget tæt samspil mellem erhvervsskolerne, UU-centrene, produktionsskolerne, kommunen, sprogcentret, 10. klassecenteret og alle de andre institutioner, der er rundt om den enkelte unge.

Men hvad mener du?

  • Hvordan kan man sikre, at unge vælger den rette uddannelse?
  • Hvem skal rådgive og vejlede dem?
  • Hvor i systemet sker der fejl? Hvor er det, der skal sættes ind med mere oplysning og vejledning om uddannelserne?
  • Klik på ”kommentarer” herunder og skynd dig at skrive dine forslag til HK!

I de næste uger vil HK her på sitet smide forskellige oplæg ind i debatten om, hvordan man kan skabe verdens bedste erhvervsuddannelser.

Tags: , ,

7 svar til “Hvordan sikrer vi, at unge vælger den rette uddannelse?”

  1. Torben H Thomassen siger:

    Vi skal være bedre til at informere om de muligheder der er.
    Der bør bruges mere tid på at fortælle, hvad de enkelte uddannelser er.
    Vi skal mere ud på skolerne.

  2. Niels-Jørgen Holm siger:

    Vejledningen omkring valg af uddannelse skal styrkes, og UU centrene ( og de kommende vejledningscentre) skal “piskes” til at have kompetente ansatte, der både véd noget om erhvervsudannelserne, og som anser erhvervsuddannelserne for et fuldgyldigt - og ofte bedre - alternativ til de almene gymnasier.

  3. gitte møller siger:

    Vi skal gøre meget mere ud af afgangsklasserne i folkeskoler/efterskoler. Her kan det både være fagforeningerne og de forskellige uddannelsesinstitutioner - evt. i et samarbejde - der “rykker ud”. Kunne man få fat i unge, der i praksis har prøvet de forskellige uddannelser, til at tage ud som en slags gæstelærere, ville det sandsynligvis virke mere interessant for eleverne.

  4. Annalise Jensen siger:

    Man skal tidligere ind og orientere om de forskellige erhvervsuddannelser. Det kunne ske via virksomhedsbesøg på forskellige arbejdspladser. Her skal det være de “unge” medarbejder på arbejdspladsen, der fortæller om arbejdspladsen og hvad der ligger af udviklingsmuligheder lige netop på dette område og fortæller helt “nøgtern” hvad der er skidt og godt. Det skulle jo helst være positive “historie”, som bliver fortalt rundt omkring.
    En anden mulighed var og invitere gæster ind fra erhvervslivet for at arbejde med en “case” fra det virkelig erhvervsliv i undervisningsforløbet. “Casen” skal så afsluttes med en evaluering af selve forløbet i samarbejde med eleverne og undervisningsmiljøet på stedet (skal ske for at optimere processen fremover).

  5. Victoria Ninosca Risbjerg Velásquez siger:

    Gode ord som er kommet på bordet. Jeg synes man bør prioritere sikkerheden. Sikkerheden for at der er praktikpladser - finanskrise eller ej. Det kan gøres ved at få skolelærerne tilbage igen, så de kan være til rådighed når eleven ikke har en praktikplads. Til de studerende som har problemer med dansk, skal der være fleksible undervisnings muligheder i dansk.

  6. Benedicte Drejer siger:

    Man kan jo aldrig sikre, at vores unge vælger den rette uddannelse. For hvad er den rette uddannelse og for hvem? Hvordan måler man det? At træffe et sådant valg er rigtig svært. Der er unge, der har nogle forestillinger og drømme om, hvor de vil hen, men der er også unge, der ikke ved, hvad de vil. Jeg synes vejledernetværkerne på skolerne gør et stort stykke arbejde med opfølgningssamtaler og notater på hver enkelt elev og følger op på dem.
    Der er rigtig mange i erhvervslivet i dag, som er endt et helt andet sted end der, hvor de startede. Så holdningen er for mig at se, at tage den uddannelse man er igang med på sig - gøre den interessant - finde det spændende i den - tage ejerskab for den. Dette arbejde er en fælles opgave/udfordring for både den enkelte elev og skolerne.

  7. Poul Verner Christensen siger:

    Vedr. Erhversuddannelserne drejer sig om Oplysning - oplysning og atter oplysning. derudover skal man sikre et godt undervisningsmiljø og nogle velkvalificerede lærerkræfter på alle niveauer og det gøres ved at stille krav til vore politikere, både i kommunerne og Regionalt samt på landsplan, både omkring de nødvendige ressourcer økonomisk til moderne undervisningsmaterialer, bl.a. bøger og så videre samt stille større krav omkring midler til efteruddannelse af lærerne. Ligeledes skal man blive bedre til at orientere omkring de internationale uddannelsesmuligheder og samtidigt skal man turde at stille krav til vore virksomheder omkring, at sikre den fornødne kompetence stillet til rådighed for en uddannelsesansvarlig samt at stille krav omkring en uddannelsespolitik i virksomhederne i DK. Samtidigt skal man sikre uddannelse for alle, uanset hudfarve og religion og tage udgangspunkt i det enkelte individ og starte med at skabe inspiration og nogle gode målsætninger vedrørende den uddannelse man ønsker sig, og stillet til ens rådighed. Ligeledes skal stille krav til de unge om at deltage og være aktivt tilstede under uddannelsen og samtidigt turde at stille krv til kvalitet og pædagogik på alle områder, så vil det med garanti medføre at flere og flere vil kunne se en fordel i at færdiggøre sin uddannelse og ikke droppe ud undervejs.

Skriv en kommentar



Ungdomspanelet er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS).