Er du en flink dreng/pige?
Du er en flink pige/dreng, hvis du er gået direkte fra 9. klasse til din ungdomsuddannelse. Og har planer om at fortsætte på en videregående uddannelse uden slinger i valsen. I hvert fald hvis man skal lytte til regeringen. Der synes, det er meget vigtigt, at man spurter igennem uddannelsessystemet uden at kigge til siderne. Fra næste år får man endda en bonus, hvis man begynder på en videregående uddannelse senest to år efter at man er blevet færdig med sin ungdomsuddannelse. Så kan man nemlig gange sit karaktergennemsnit med 1,08.
Men hvad mener du egentlig? Det er det, der er interessant. I hvert fald for HK. Smid en kommentar til dette og svar på spørgsmålene herunder.
- Fik du den vejledning, du havde brug for mellem folkeskolen og din ungdomsuddannelse?
- Havde du opfattelsen af, at det var bedst at gå direkte fra 9. klasse og videre på en ungdomsuddannelse? Hvorfor?
- Eller var der nogen, der foreslog dig at tage 10. klasse med?
- Synes du, det er vigtigt med hurtig uddannelsesstart?
- Hvad synes du om den ordning, der betyder, at ens gennemsnit bliver forhøjet, hvis man går hurtigt videre på en videregående uddannelse efter ungdomsuddannelsen?
- Bør den fortsætte?
- Eller bør den afskaffes ifølge dig?
- Hvad synes du om, at de unge, der er ude og arbejde et eller to år, ender bagerst i uddannelseskøen, selv om de nu har erhvervserfaring, fordi deres karaktergennemsnit ikke bliver ganget op?
Af Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, HK
Tags: bonus, karaktergennemsnit, uddannelse, vejledning
25. august 2008 at 21:02
For mit eget vedkommende fik jeg ikke den vejledning jeg havde brug for, da jeg i folkeskolen skulle vælge hvilken uddannelse jeg skulle på. Jeg manglede vejledning i valg af linje, og det var en stor mundfuld selv at skuffe undersøge alt dette på egen hånd.
Vi blev i folkeskolen ikke presset til at tage direkte på en ungdomsuddannelse, men vi blev hele tiden påmindet om hvor vigtigt det var. Selvølgelig er det også vigtigt, men mange er slet ikke klar til det lige efter folkeskole.
Personligt var jeg selv klar til det efter 9. klasse, men følte mig ikke presset til noget som helst.
Det påvirker mig heller ikke at man får en bonus for hurtigt at starte på en videregående uddannelse, for hvad får man ud af det, hvis man ikke ved hvad man vil, eller hvis man ikke har lyst til at gå i skole?
Forstår ikke at bare fordi nogle mennesker vælger at tage et sabbatår eller to, så er det straks ikke godt nok. Hvad med de erfaringer man gør sig og den selvstændighed man får, det er åbenbart ikke godt nok.
-Pernille Enevoldsen
27. august 2008 at 14:56
Jeg fik da vejledning, men jeg ved ikke hvor meget det hjalp, for min uddannelsevejleder var sikker pÃ¥, hvad jeg skulle, og pÃ¥ et eller andet punkt var det slet ikke det, jeg ønskede. Selv dengang da jeg skulle begynde pÃ¥ hhx, og jeg spurgte til hjælp hos min uddannelses vejleder regnede hun med, at jeg ville pÃ¥ hg. Hun havde aldrig rigtigt troet, jeg ville kunne klare noget, som hun mente var “sÃ¥ krævende”.
Jeg ved ikke, hvad der var bedst. Altså hvis man føler sig klar og frisk på det og ikke er skoletræt, skal man da helt klart gå igang med en uddannelse, men hvis man er træt af skole burde man nok overveje måske at arbejde lidt inden.
Mine venner foreslog mig at tage 10 klasse, fordi det var meget smartere end at arbejde. De synes, det var idiotsk at tage et sabbatår dengang.
Jeg kan ikke se, at det skal nytte noget at ens gennemsnit bliver forhøjet, hvis man går hurtigt videre på en videregående uddannelse efter ungdomsuddannelsen. Det er jo kun uretfærdigt på et eller andet punkt. Altså det gør dem jo ikke klogere over hovedet.
28. august 2008 at 14:27
Den vejledning jeg følte jeg kunne bruge til noget, kom faktisk først i 10. klasse, da vi i 9. klasse bare blev sat foran en computer og skulle svare pÃ¥ nogen spørgsmÃ¥l som fx “vil du gerne have et arbejde der foregÃ¥r udenfor” og sÃ¥ skulle man sÃ¥ vælge glad eller sur smiley. Det for mig, gav bare en laaaaang række af fremtidige jobmuligheder, men vejen til at komme derfra og sÃ¥ til sin uddannelse blev helt støvet.
Vi fik råd om at tage direkte videre, men vi fik også råd om at tage et ekstra år, hvis vi ikke følte os klar til at tage det direkte skridt. Lærerne foreslog så dog helst at vi valgte en efterskole fremfor en 10.klasse idet de mente at det sociale sammen med det faglige aspekt var en bedre blanding på efterskole.
Angående det med at tage en hurtig uddannelsesstart, så vil jeg mene at det afhænger helt af en selv, om man føler sig parat. Selv var jeg ikke helt klar, idet jeg gerne ville have et lidt mere socialt aspekt med mig - så valgte et år på efterskole.
Mht., at man fÃ¥r “forhøjet sit gennemsnit”, sÃ¥ er jeg enig med Michelle Larsen, idet de som tager et Ã¥r pÃ¥ arbejdsmarkedet fÃ¥r en anden erfaring, som kan bruges efter de har færdiggjort deres videregÃ¥ende uddannelse - sÃ¥ faktisk vil jeg mene, at det er, pÃ¥ det tidspunkt, deres kompetencer som er størst!
5. september 2008 at 10:20
Jeg fik vejledning i folkeskolen, men ikke den vejledning, som jeg selv ønskede. Da jeg var meget i tvivl om, om jeg skulle vælge handelsskolen eller gymnasiet, og der hjalp min studievejleder ikke så meget.
Vi fik aldrig at vide, at vi skulle tage direkte fra skolen og på ungdomsuddannelse, for de sagde, at det var op til en selv, hvad man følte for. Nogle følte jo, at de var klar til nye udfordringer og ikke skoletrætte, mens andre synes, at de var træt af skolen. Dem der var træt af skolen, fik dog at vide, at det var bedst, at de kom i 10. klasse, istedet for ud på arbejdsmarkedet, for vejlederne mente, at det var bedst sådan, ellers ville man blive vant til at have penge mellem hænderne, ligesom et sabbatår, og derfor ikke kunne vænne sig til at komme tilbage til skole.
Jeg ved ikke, hvad jeg synes, om at man får forhøjet sit gennemsnit, for når man er ude på arbejdsmarkedet, får man en anden erfaring end man gør, hvis man kommer i skole, dog tror jeg også, at det får flere til at læse videre, når de kan få ganget deres gennemsnit.
19. oktober 2008 at 23:32
Jeg er enig med de fleste om, at vejledningen generelt har været manglefuld i folkeskolen (min studievejleder præsenterede mig knap nok for htx eller hhx, og samtalerne syne jeg i dag ikke har givet mig noget), men jeg har været heldig at jeg har valgt den rigtige retning som interesserer mig. Jeg valgte ikke selv at tage 10. klasse, og hvad jeg har oplevet har det ikke gjort nogen forskel, for de med 10. klasse havde måske et meget ubetydeligt forspring de første uger på hhx, men siden da jeg ikke kunne skelne på hvem, der har taget 10. eller ej.
Mht ordningen med at man kan gange sit gennemsnit med mere, hvis man starter tidligere, så synes jeg det er okay, for så har de studerende, der virkeligt har lyst til at gennemføre deres drømmestudie, men ikke har det præcise gennemsnit, de kan så få en chance for at læse videre. Jeg er overbevist om, at netop de vil kunne gennemføre det fremfor andre der valgt et tilfældigt studie og bare dropper ud igen, fordi det ikke lige var dem.
Jeg har da selv overvejet, om jeg skal læse videre her efter næste Ã¥r, men det frister mig nu ogsÃ¥ at komme ud og prøve noget nyt og anderledes, men hvis jeg ender med at være sidste priotet fordi jeg har været ude og blive mere erfaren og lært mere, sÃ¥ kan jeg da godt finde pÃ¥ at lade være, men sÃ¥ ville jeg være meget mere usikker og risikoen for at jeg droppede ud igen ville mÃ¥ske være højere. Det er ærgerligt at kvote 2 er skÃ¥ret ned, for sÃ¥ ville flere med andre kvalifikationer end netop det rigtige karaktergennemsnit ogsÃ¥ have mulighed for at komme ind og gennemføre et studium. Jeg har en teori om, at samtaler med ansøgerne og herefter en vurdering af om de har viljen og kan gennemføre et studie ville give mere end bare et tal. Man kunne ligesom journalisthøjskolen fÃ¥ ansøgerne til at tage en test? -og pÃ¥ baggrund af den samt en personlig samtale ville man kunne vurdere ansøgerne bedre, for sÃ¥ ville man fÃ¥ “de rigtige” ansøgere ind.