Jeg vil gerne være selvstændig
Af Ulla Egsgaard Jensen, 17 år og går på HG på Horsens Handelsskole
Det sidste år i folkeskolen, lavede jeg intet, jeg gad ikke, det interesserede mig virkelig ikke.
Jeg havde et fritidsarbejde i den lokale dagli´brugs, som jeg virkelig elskede at være i. Det var det bedste sted jeg kunne opholde mig. Så jeg besluttede at tage et sabbatår, imod alles meninger. Det var så dejligt. Det med at kunderne kender én, de lægger mærke til, om man har fået ordnet hår, eller fået et nyt smykke. Det var virkelig mit liv. Jeg mødte gerne en time før, og tog frivilligt ekstra arbejde.
Det faglige i det, var også dejligt. Man får en smal viden om alle varerne og kan vejlede om mange forskellige ting. selvom der altid er trælse opgaver, var det et fantastisk sted. Jeg udviklede mig meget som person, og savner tiden der. Grunden til at jeg har en drøm om at blive uddeler sådan et sted engang, er at jeg har vildt lyst til at uddanne mine folk, som min uddeler og førstemand gjorde ved mig. De gav mig virkelig følelsen af, at det jeg gjorde var rigtig, men også at de gav mig lysten til at kæmpe, selvom det nogen dage var hårdt på grund af meget arbejde.
Inden jeg kom på handelsskole, tænkte jeg, at jeg altid kunne blive assistent i brugsen, hvis karaktererne ikke duede. Da jeg så startede på skolen, ændrede mit synspunkt på uddannelse sig. Der skete en brutal forvandling i mig.
Jeg begyndte og få holdninger til tingene, jeg turde sige dem, komme ud med min mening.
Nu sidder jeg som næstformand i elevrÃ¥det, og er meget engageret i min skolegang. Jeg har aldrig været sÃ¥ aktiv i min skole som nu. Godt nok er det “kun” en HG jeg tager, men for mig er det passende. Jeg befinder mig godt der, nyder virkelig min tilværelse og mit liv.
Jeg har om sider fundet ud af, at man har hele verden foran sig. Jeg har mange planer, har en hel verden jeg vil ud og opleve. Jeg har nogle forhåbninger om, at jeg måske vil tage mine to praktikår i England.
Man kan blive lige hvad man har lyst til, man skal bare kæmpe for det, og til sidste lykkedes det.
Drømmen om min egen forretning, har jeg stadig inderst inde, men vil opleve en masse først, som kan give mig erfaring med livet, hvordan man gør tingene bedst.
Jeg kan sagtens se mig selv i en brugs om tyve år og håber drømmen går i opfyldelse.
Men selvfølgelig vil der komme nogen regnvejrsdage engang i mellem, men man må bare så og få tørret op igen, så man kan komme videre.




