ÆØÅGeneration1990

Skolen, arbejdet og karrieredrømmen

Gå til hovedindhold



« Blog med Generation 1990:

Jeg vil gerne være bankrådgiver

Af Anders Jensen, 19 år, går på HHX på Frederikshavn Handelsskole

Jeg vil gerne være bankrådgiver. Det har jeg sådan set gerne villet lige siden 7. klasse cirka.

Jeg fik idéen til det, da jeg synes godt om tal, finansiering, aktiehandel og kundekontakt, hvilket jo indgår i et job som bankrådgiver.

Derfor går jeg også på Handelsskole nu - HHX - hvilket man skal have for at blive elev i en bank. På HHX har jeg selvfølgelig også valgt en økonomisk linie - og finansiering som tilvalgsfag - for at blive så kvalificeret som muligt, til når jeg skal til at søge elevplads i banken.

Men jeg vil ikke kun være almindelig bankrådgiver. Jeg vil nemlig til tops og være så kvalificeret som overhovedet muligt til at rådgive de kunder, jeg nu skulle få. Derfor er min plan at tage en HD i finansiel rådgivning, når jeg engang er uddannet bankrådgiver. Og så må vi jo se til den tid, når jeg har taget en HD, hvad det næste skridt så bliver.

Jeg er en meget vilje stærk person, og når jeg sætter mig nogle mål, gør jeg også alt for at nå dem, og derfor skal jeg også nok nå dette mål.

Fakta om at blive bankrådgiver

Din mening: